Der duftede af rengøringsmidler, nybrygget kaffe og hjemmebag – lige efter bogen ... Vi kunne ikke lade være med grine lidt og tænke på filmen 'Den eneste ene'.
'Hvordan ser du dig selv?', 'Hvordan vil du beskrive din far?', 'Hvordan var du i skolen?', 'Hvad faldt du for ved din mand?'. Der blev virkelig gået til makronerne, men vi var forberedte, for vi vidste jo hvad det gik ud på fra sidste møde. Vi fortsatte egentlig bare hvor vi slap sidst, kan man sige.
At det denne gang foregik hjemme i vante omgivelser, gjorde det bare meget mere afslappende og hyggeligt. Derudover var det faktisk også ret lærerigt at blive stillet spørgsmål om hvad det er ved den anden person man holder af? Hvorfor er vi et par? Hvad holder os sammen? Nogen gange kan man godt gå hen og glemme at værdsætte de ting, som man faldt for i starten. Vi sad nærmest og blev helt småforelskede af det ...
Samtidig med at blive klogere på os selv, blev vi tillige en del klogere på en række gode råd omkring overdragelse, vores omgivelser og måden at takle forskellige andre relevante situationer. Slet ikke så ringe.
Efter rigtig at være gået i dybden og at have talt om overdragelse og hvordan procedurerne omkring sådan en sag foregår, er det hele igen blevet meget mere virkeligt og igen fået mig til småt at begynde at glæde mig.
Nu venter vi så på sagsbehandlerens referat. Først skal vi dog skrive en kort beskrivelse, hvori vi gør rede for hvorfor vi mener vi vil være gode tvillingeforældre. Vi vil gerne have en udvidet godkendelse til tvillinger og det kræver sådan en lille salgstale, så det skal vi have brygget sammen. Når den er skrevet og vi har godkendt referatet fra vores samtaler, får samrådet det hele til godkendelse.
Jeg har ingen anelse om hvornår vi får vores endelige godkendelse, men det kan sikkert tage fra nogen få uger og op til en måned, måske mere. Man skal aldrig være for optimistisk med hensyn til ventetider i det her system. Så vi regner ikke med noget, før godkendelsen ligger i postkassen.
torsdag, maj 08, 2008
Inspektionsbesøg overstået
af
Maomis
kl.
22.07
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







11 kommentarer:
Uuuuh... kuldegys op og ned ad armene, Sofie. Jeg ønsker jer så meget vind i sejlene.
Mange tanker fra Heidi
Tak Heidi.
Fjernede lige det ene af dine to identiske indlæg. Gik ikke ud fra at det var meningen. :-)
Vi havde også stor fornøjelse af vores samtaler med sagsbehandleren - selvom det føles lidt akavet at skulle åbne op for så personlige ting overfor en fremmed (som ovenikøbet dømmer en dur/dur ikke).
Det bliver spændende at se hvor hurtigt det går. Er I begyndt at overveje lande?
Kh Rikke
Kære Sofie,
Det lyder som om I har gjort, hvad I kunne...
Jeg læste Elisabeths historie (igen) i går. Den berører mig dybt hver gang - du har skrevet den meget meget fint. Den lyser af din kærlighed til hende, og hver gang rammer det mig hårdt, at du ikke har noget sted at gøre af denne kærlighed - hvor må det være hårdt.
Hilsen fra
Sine
Jeg er noget nær ligeså spændt på, at læse dit fremtidige indlæg efter, at I har modtaget brevet med posten.
Tvillinger! Selvfølgelig. Det var min først tanke efter at have læst det.
Hvor lang tid må man så forvente fra godkendelse til sagen skrider yderligere frem? Om man overhovet kan give nogle retningslinjer i den retning?
Pøj pøj....!
Jeg bliver næsten altid fanget af dine indlæg, for du skriver helt fantastisk.
Jeg kryder alt hvad krydses kan for at I kan blive godkendt til tvillinger. Og når det hele nu er krydset, så gælder det selvfølgelig også for en hurtig sagsbehandling, så drømmen kan blive virkelighed.
Dit indlæg fik mig også til at tænke på, at alle en gang imellem burde stille sig selv en masse spørgsmål om os selv og vores liv som par. Det gav stof til eftertanke - tak for det. Ikke at jeg har tænkt mig at bryde ud af mit forhold, jeg synes stadig at min mand er lige så dejlig som da vi var 16.
Hvor er det dog spændende, Sofie! Dejligt at læse, at I var væbnet til tænderne med svar på alle de spørgsmål. Jeg kan forestille det må være en sjov rejse i ens eget liv.
Pøj pøj, jeg er spændt på fortsættelsen.
Kære Sofie, dejligt at læse at alting gik godt i onsdags, jeg har ventet meget spændt. Tvillinger lyder helt perfekt til jer - vi ville også have valgt at få to af slagsen, hvis ikke det var fordi færden i maven er for risikabel (i min nye verden), og fordi at vi endte med slet ikke at skulle vælge alligevel...Knus Mie
Jeg er sikker på at et går helt glat - og forhåbentligt hurtigt!
Nøj det er spændende! Jeg glæææææder mig - på jeres vegne og på mine vegne, for jeg blir jo tante igen om alt går vel...
Tak for alle jeres søde og opløftende ord. Det varmer at blive støttet og påskønnet.
Send en kommentar