Dit barn, 23 måneder

Om præcis en måned ville Elisabeth være fyldt 2 år! Jeg er så småt begyndt at gøre mig overvejelser, for hvordan fejrer man lige en så betydningsfuld dag?

Så var det der kom denne mail fra Pampers dumpende i min inbox for et par dage siden. Lige præcis denne er en af de få nyhedsmails jeg stadig ikke har frameldt mig. Denne gang stod der:

Dit barns to-års fødselsdag er lige rundt om hjørnet, så hvorfor ikke planlægge en fest. Inviter et par af hans eller hendes små legekammerater, noget familie og nogle få voksenvenner til chokolade og kage - og fødselsdagssang. Det skal nok gøre dagen mindeværdig. I denne alder går dit barn ikke op i fødselsdagsgaver, så lad være med at bruge en formue på dyre gaver og legetøj. Det vil sandsynligvis bare blive kasseret til fordel for tomme papæsker, balloner og det kendte gamle legetøj. Hvis du har brug for gaveideer til venner og familie, så foreslå gode børnebøger. Dem kan dit barn glæde sig over igen og igen i månedsvis eller endda i årevis! Kreative ting som at bygge med klodser eller tegneredskaber og musikinstrumenter vil også overleve i årevis. Tag masser af fødselsdagsbilleder og få en af gæsterne til at tage billeder, så du selv kan være med på flere af dem, f.eks. når dit barn puster lysene ud. Han eller hun vil i de kommende år elske at tage billederne frem og se tilbage på sine fødselsdage.

Ja, tænkte jeg, det lyder i grunden ikke så tosset. Det er måske det vi skal. Det der med fødselsdagssang kan det godt være vi dropper. De foreslåede gaver er heller ikke helt så anvendelige i vores tilfælde. For os er en lille blomster, en flot sten, et lille brev, et lille foldet dyr eller andet i den kategori, mere det vi gør det i. Men chokolade og kage sammen med hendes venner, var måske noget vi kunne overveje! Det er trods alt en særlig dag og selvom hovedpersonen ikke er her sådan rent fysisk, så er det hendes dag, som i grunden bør fejres på behørig vis.

Sidste år fejrede vi Elisabeths dag med både chokolade og kage og sammen med hendes venner. Det var en dejlig og mindeværdig dag. For os var det en glædesdag. Det var den dag Elisabeth kom til verden. Det var stort og noget der virkelig var værd at fejre for os.



Der er ingen tvivl om at det er en dag vi vil markere, men lige hvordan vi vil gøre det i år, er ikke helt afklaret endnu. Måske bør vi beholde hendes første fødselsdag som den særlige dag – den vi fejrede sammen med alle hendes venner – og de efterfølgende fødselsdage nogen vi markerer i familiens skød. Hvis vi forsøger at gentage sidste års succes, er det måske det koncept der går hen og bliver tradition.

Den anden fødselsdag er ikke så lige til, som jeg måske havde troet. Måske ender det med, at vi bare vil være os selv den dag – mor, far og Elisabeth.