Det hænder at jeg bliver vred

Ja, det er ellers ikke noget jeg ofte binder mig af med, men nogen gange kan jeg altså godt blive sådan godt gammeldags gal i skralden og få lyst til at smide med noget tungt, råbe højt og slå hårdt på noget.

Det er bare noget der sker ret sjældent for mig. Det er ikke fordi jeg som sådan har noget imod det eller fordi jeg prøver at undertrykke det, men jeg er bare ikke særlig god til det. Hvis noget går mig imod, forsøger jeg lynhurtigt at få det vendt til noget positivt eller se det positive i en situation. Jeg tror egentlig ikke det er fordi at jeg undertrykker min vrede, for den kan altså godt komme til udtryk når det endelig skal være, men det ligger bare li'som ikke rigtig til mig.

Men i lørdags blev jeg så edderspænderende tosset og var hele hysterisk anfald registeret igennem (smide med noget tungt, råbe højt, slå hårdt på Kevin og til sidst knække grædende sammen i hans arme). Bagefter skrev jeg et langt og vredt brev og blev senere kølet lidt ned af min mor over telefonen. Det hjalp. Men altså, det er ikke sjovt når det ender med at jeg bliver så vred. Jeg kan slet ikke lide det.

Det handler om et flisegulv i kælderen til en halv million, som ikke har indfriet mine forventninger. Resultatet er ikke i orden! Det er noget være pisselortemøg! Og hvad gør jeg så? Bliver vred på mig selv over at jeg overhovedet har lukket den åndssvage håndværker ind i huset, når jeg allerede inden havde en dårlig fornemmelse omkring det. Så nu har vi et gulv i kælderen der ikke er 100% plant. Ikke i orden. Kan næsten ikke bære at få det lavet om. Min lørdag aften var total ødelagt! Egentlig handler det nok ikke så meget om det gulv – det er trods alt bare et gulv – men nok nærmere det at jeg føler at jeg er blevet snydt. Hvordan kan jeg være så dum? Kunne jeg ikke se at da ikke kunne levere hvad jeg forventede?

Allerede søndag havde jeg det heldigvis meget bedre. Vi havde Eliot og hans forældre på besøg til brunch, solen skinnede og jeg kunne igen se lidt konstruktivt på problemet. Mit lyse sind og gode humør var tilbage igen og jeg endte med at have en rigtig skøn dag. Jeg skulle vist bare have det ud og så sove lidt på det og så ellers tilbringe kvalitetstid med nogen gode venner.

Håndværkeren har fået en noget mere modereret udgave af det brev jeg skrev, da vreden var på sit højeste. Min søde mand tog over og satte nogen ting på plads på en noget mere diplomatisk måde end jeg formåede lige der. Det skal blive interessant hvor meget vi skal slås med ham om den her opgave. Jeg synes den har taget lang tid nok allerede.

Jeg er ikke god til at have håndværkere i huset – altså dem som man ikke kan stole på eller ikke kender på forhånd. Allerhelst vil jeg gerne gøre tingene selv. Det er både billigere og sjovere og giver en meget større tilfredsstillelse bagefter. I forgårs trak jeg derfor i malertøjet og så fik trappeopgangen ellers en gang maling. Det projekt har længe stået på listen og fordi jeg lige præcis havde brug for at noget faktisk lykkedes, var det godt at der lige stod et projekt og ventede.

Der er mange flere projekter på bedding og jeg har fundet 'Gør Det Selv' bogen frem. Der er noget effektivitet over mig for tiden kan jeg mærke. Nu skal der rykkes. Det er skønt at se resultater – især dem jeg selv har frembragt. Inden længe har jeg vel gjort kål på alle vores husprojekter, så vi bliver nødt til at flytte, så jeg kan starte forfra et nyt sted ... eller også har vi fået en lille rolling til den tid og så kan det nok være at jeg kan finde på nogen helt andre projekter end at sætte nye fliser op på badeværelset og dampe savsmuldstapet af væggene i stuen.