
I dag skulle min lille niece Emma have været kikkertundersøgt, som et led i forberedelserne til den forestående hjerteoperation. Det blev hun bare ikke. Narkosesygeplejersken, som skulle have bedøvet hende under indgrebet, strejker nemlig. Og så må man jo pænt vente til hun er færdig med det.
Når man står midt i det og virkelig er afhængig af et sygehusvæsen der fungerer og som man kan regne med, så er det bare ikke i orden at strejke på den måde! Jeg er givetvis ekstra paranoid i forhold til hospitaler, læger og små børn, men i min verden kan tingene jo altså gå grueligt galt – især når det drejer sig om hospitaler, læger og små børn. En rigtig dårlig cocktail i min statistik.
Der skal ikke gå noget galt og Emmas operation skal ikke udsættes, så hun lige pludselig bliver dårlig og skal hasteindlægges. Hun skal opereres lige efter bogen af landets dygtigste kirurg og han har bare med at gøre det godt! Og så kan de sygeplejersker bare se at komme på arbejde og gøre deres arbejde! Nå!
Faktisk kan jeg godt forstå at sygeplejerskerne kræver mere i løn for det fantastiske arbejde de udfører – jeg er efterhånden blevet passet af rigtig mange af dem under mine mange indlæggelser, og dem må jeg altså tage hatten af for – men skal det ligefrem koste menneskeliv, så er det altså gået for vidt og så kan jeg slet ikke følge deres krav!
onsdag, april 30, 2008
Strejkeramt hjertesag
af
Maomis
kl.
21.42
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







3 kommentarer:
Sofie - for pokker altså - nu sidder jeg og fryser. Hvor er man bare fyldt med afmagt. Jeg krydser fingre for, at Emma snart kan komme igennem undersøgelser og behandling, så hun kan komme ud på den anden side som en frisk lille niece.
Kære Sofie - jeg kan virkelig godt følge dig, i de ting du skriver. Hvordan tager Emmas forældre det? Selvfølgelig har Emma krav på den bedste behandling, og jeg håber meget snart de finder en løsning på strejken, så alle bliver tilfredse.
Tanker fra Stine
Jeg håber også snart at de finder en løsning for alle parters skyld.
Send en kommentar