På vej

Nøj, det føles bare godt at kigge ud i en forårsklippet have, dufte malingen fra badeværelset der stadig tørrer og at sidde i et totalt opryddet og 'udsmidt' sykontor.

Der er blevet aset og maset hele weekenden, vi har bestemt ikke ligget på den lade side og det har lønnet sig. Der er kommet bund i bunkerne og hvilken befrielse det er!

Tiltaget til et hyggeligt syværelse blev gjort allerede for et godt stykke tid siden, men der kom aldrig rigtig bund i bunkerne. De har længe tappet mig for god energi. Især har det handlet om misligholdte jobsøgningslister. Lister som jeg jævnligt skal kunne fremlægge for at få suppleret med dagpenge for de sidste timer jeg ikke arbejder. De har slugt lang mere energi end nødvendigt. Egentlig har det nok i lige så høj grad handlet om mig og hvor det lige er jeg på vej hen.

Bunkerne har ligget der og vidnet om noget jeg ikke har kunne eller har haft overskud til at se i øjnene. Jeg har bare ikke været parat til at dykke ned i spørgsmålet om hvad det er jeg skal. Om jeg er på vej tilbage til mit gamle fag igen, eller om vejen skal være en helt anden. Jeg har haft det fint med mit skalkeskjul indtil nu og har ikke været parat til at tage stillingen.

I går blev der så gjort rent bord. Jeg kunne mærke at det var det der skulle til for at kunne komme i gang med listerne. Jeg havde ret. Det var nærmest en leg at få udfyldt de mange lister, da først bordet var ryddet.

På det seneste har overskuddet nærmest været ikkeeksisterende. Stressen har været tæt på at overtage. Der har været mange tanker i mit lille hoved. Alt for mange. Mest har det handlet om økonomi. De har holdt mig vågen og fået mig til at gå rundt i zombielignende tilstand resten af tiden.

I dag var jeg til møde i A-kassen. Det var fint. Jeg var forberedt og bagefter på vej. Det var som om at det vendte noget for mig. I forlængelse af vores adoptionssamtale, i torsdags, som bestemt har sat nogen tanker i gang omkring min fremtid, var det som om mødet hos A-kassen, gav mig følelsen af at jeg snart er ved at være parat til at skulle videre, tilbage, eller noget helt andet. Jeg er på vej ... et eller andet sted hen. Jeg aner ikke hvorhen eller hvordan, men jeg er så småt begyndt at glæde mig.