De tunge tanker har fået lov at få overtaget på det seneste. Det har jeg ladet dem gøre, for det har man nogen gange brug for, for at komme ud på den anden side igen. I går var de dog lige ved at tage pippet fra mig og jeg kan mærke at jeg har brug for igen at fokusere på glæden ved livet, på alt det gode som Elisabeth har bragt med sig.
Da vi var i USA i julen købte jeg bogen ’The Secret’. Den var en øjenåbner for mig på flere måder. Den fik mig til at huske på at fokusere mere på alt det gode, som livet er fyldt af og ikke så meget alt det negative, som man ind imellem kan blive helt overvældet af. Jeg følte nærmest at det virkede allerede inden jeg havde læst bogen til ende.
Budskabet i bogen kan helt firkantet forklares med talemåden: 'Smil til verden og verden smiler til dig'. I bogen udtrykes det som ’The Law of Attraction’. Direkte oversat betyder det ’Loven om tiltrækning’ og forklares ved at vi tiltrækker det vi fokuserer på. Så i stedet for at fokusere på alt det vi ikke vil have, skal vi fokusere på alt det vi gerne vil have.
Mange andre bøger har beskæftiget sig med emnet ’positiv tænkning’ før denne, så egentlig er der ikke noget nyt i det den beskriver. Det nye er måske måden den gør det på. Sproget er let tilgængeligt og krydret med et hav af udtalelser fra nulevende forfattere, økonomer, læger, psykologer, videnskabsfolk og historikere, som alle har haft overbevisende erfaringer med denne ’lov'. Det er måske det der gør den så populær, for egentlig er essensen af bogens budskab noget man lige så godt kunne finde så mange andre steder.
Jeg er overbevist om at bogens budskaber er en nøgle i mange sammenhænge. Det eneste jeg har et problem med, i forhold til hvad bogen beskriver og som jeg er i gang med at finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til er, hvor det stiller mig i forhold til hvad der tidligere er sket i mit liv. For betyder det at jeg selv har haft en indflydelse på alle de ulykker der er hændt mig – på at jeg ikke har kunne blive gravid, på at jeg har været indlagt flere gange og på at jeg har mistet mit barn? Den tygger jeg stadig lidt på.
torsdag, februar 07, 2008
Lad de gode tanker få plads
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Det tror jeg altså ikke du har og jeg syntes egentlig det lød som en god bog, jeg gerne ville låne også lidt mhp. min fagprøve - men din beskrivelse til sidst gjorde mig sgu en smule vred... jeg kan simpelt ikke have, at man forsøger at give skyld og skam. Total møgindstilling. Nå.
Ja undskyld, men jeg blev vred. Det er bare ikke særligt befordrende for den positive indstilling, hvis man samtidig skal være tynget med skyld.
:)
Jeg er også ved at læse the Secret men få pauser. Jeg syntes den er god og der er mange ting og holdninger jeg kan bruge. Jeg har ikke tænkt bagud, for de dårlige ting/oplevelser jeg har haft, har jeg bestemt ikke ønsket.
Men fremadrettet får man vel et mere lyst liv, hvis man vælger bogens måde at leve på. Jeg forsøger og syntes som du at det hjælper,( i hvertfald ind imellem, men al begyndelse er jo heller ikke altid nem)
Knus til jer begge
Dorthe
Vel har du ej... Det er sgu ligesom den idiot fra mit lærerkollegie der mente at der var en mening med at Mathias og Simon døde og vi alle skulle lærer af det - mand hun har aldrig mistet et barn og været i den sorg...
Jovist har jeg lært - men hvor ville jeg gerne have været den lærdom foruden...
Kære Sofie,
Som jeg skrev til dig for lidt tid siden, så synes jeg, at hele din måde at skrive på har ændret sig, siden I var i USA. Nu fik jeg "forklaringen".
Hilsen fra
Sine
Ehm... Det lyder da mistænkeligt meget som en mere avanceret måde at sige; man er sin egen lykkes smed, på!
Og du er nok ikke i tvivl om hvad jeg syns om sådan noget fis;)
Næ, du gør det bedste du kan på de vilkår du lever Sofie... Og du gør det fandme godt. Både når du er ked og nede og og bide i tæppet og når du er glad og fuld af livsmod... (sådan set ikke to modstriende Sofier)
Nej jeg er tilhænger af at vi alle gør det bedste vi kan... Og vi skal hjælpes, støttes og øses på af kærlighed for at gøre det endnu bedre:)
KRAM Line
Frederikke, det er bestemt ikke befordrende at være tynget af skyld. Bogen gør nu heller ikke et stort nummer ud af det, men er hele tiden fremadrettet.
Mette, jeg tror nu heller ikke at det er min skyld. Det mudrer bare budskabet en smule for mig, at jeg ind imellem kan få det indtryk i bogen. Det er dog mest kun min egen konklusion.
Den der med at lære af traumatiske oplevelser, den er jeg altså heller ikke med på. Selvfølgelig er der da ikke en mening med at Mathias og Simon døde. Slet ingen endda.
Lige præcis, Sine. Jeg er stadig ved at lære det og synes jeg bliver bedre. Det er vel det der tæller.
Enig Line! Masser af kærlighed. :-)
Det lyder som en bog, jeg absolut må læse - så tak fordi du fortæller om den.
Til det sidste du skriver om, at vi så måske selv tiltrækker alle de ulykker, vi oplever, er mit bud, at man efter noget tid trods alt er blevet klogere, at man opdager nye dejlige sider ved livet, som man ikke ville have fundet ellers, fx møder mennesker, man ellers ikke havde mødt og som får en stor betydning for ens liv. Altså at der har været noget, vi skulle lære.
My Dear Sofie, I have tears in my eyes ..... I can give you this poem by Marie Rilke .... it has brought me such comfort and peace when life is turbulant, when answers to life's puzzling problems don't seem to come.
My thoughts are with you.....
Here is a poem for Marie Rilke called living with the questions. Someone gave it to me a long time ago. It brings me comfort when I am
perplexed and unsure about life and all its gray areas.
Have patience with everything that remains unsolved in your heart. Try to love the questions themselves, like locked rooms and like books written in a foreign language. Do not now look for the answers. They cannot now be given to you because you could not live them. It is a question of experiencing everything. At present you need to live the question. Perhaps you will gradually, without even noticing it, find yourself experiencing the answer, some distant day.
With love
MIchelle
Send en kommentar