Til den med kærlighed ventede ...

Jeg har en svaghed for børnebøger og har derfor også mange af dem. De betyder alle noget ganske særligt for mig og har ofte en særlig historie – i sig selv eller i tilknytning. Særligt to, har jeg et særligt forhold til. Det er 'Cykelmyggen Egon' og 'Cykelmyggen og Dansemyggen', begge tegnet og fortalt af Flemming Quist Møller.



Da Elisabeth lå godt og trygt i min mave udkom 'Cykelmyggen og Dansemyggen' – opfølgeren til 'Cykelmyggen Egon' fra 1967. Jeg er fra den årgang der er vokset op med Flemming Quist Møllers historier om 'Bennys Badekar', 'Snuden' og 'Cykelmyggen Egon', så da han en dag, i forbindelse med udgivelsen af 'Cykelmyggen og Dansemyggen' i efteråret 2005, sad og signerede sine bøger i Børnenes Boghandel på Købmagergade, var jeg på pletten for at få et par signerede udgaver af hans bøger til min gravide mave.

Det var en særlig ting at købe en signeret bog, for så var det virkelig til mit lille barn i maven og ikke bare en bog mere til samlingen. Jeg fik også en dejlig snak med ham om den gamle cykelmyggebog og om den gang jeg skulle låne en originaltegning fra bogen i forbindelse med en børnebogsudstilling. Han kom selv cyklende med tegningen i rygsækken og det var ganske særligt og nærmest ærbødigt, at få lov at låne et så værdigfuldt stykke papir. Han fortalte mig desuden om den nye film, som på det tidspunkt var på tegnebrættet og jeg glædede mig som et lille barn.

Den jul fik Elisabeth, som på det tidspunkt mest hed Viggo, tre illustrationer fra den nye bog af sin moster i julegave. De blev rammet ind og hængt op i børneværelset. De hænger der endnu og jeg glædes stadig over alt den fantasi der er indeholdt i hvert enkelt billede og alle de historier som helt af sig selv strømmer fra dem.

Så på flere måder har Cykelmyggen Egon fået en særlig betydning og derfor var en af julegaverne til manden denne jul helt naturligt; 'Cykelmyggen og Dansemyggen' på film.



På gårsdagens besøg hos mine forældre havde filmen sneget sig med i tasken. Sådan en film skal ses på det store lærred og da et sådan ikke findes her på matriklen, må man låne. Det var en frydelig eftermiddag i selskab alle de fabelagtige væsner i det Quist Møllerske univers af myg, larver, myrer og bier. Den havde jeg glædet mig til og jeg blev ikke skuffet!

Måske ville Elisabeth have været lidt for lille til at forstå historien, men hun ville have elsket musikken – det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Den er fantastisk!