
Solsortene lever et farligt liv her på matriklen, men det virker ikke som om de er klar over det. Måske er det kun Mao der ved det? Og selvom de i virkeligheden bare bluffer og Mao sikkert spiller alt for højt spil, så er udsigten og underholdningsværdien formidabel.
Min kat er en der kan få boblerne og smilet frem hos mig. Den kat gør altså noget ved mig. Noget der er fyldt med kærlighed. Og da resten af mit liv til tider er så fuldstændig uregerligt og overvældende, så betyder de små ting, det nære og det trygge, i særdeleshed meget for mig.
torsdag, december 06, 2007
Vindue med udsigt
af
Maomis
kl.
16.35
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







1 kommentar:
Mao er skøn!
Jeg kan kun smile af at læse dine følelser for Mao-missen. Sådan har jeg det jo også med Victor. Hvis ikke der var en vis person i husstanden, der ikke kan tåle katte, ville vi have haft mindst 3!
Knus Stine
Send en kommentar