Træt – men på den gode måde

Kan godt mærke at hjemrejsen rykker nærmere. Jeg savner min kat! Ham glæder jeg mig godt nok til at give et kæmpe kram når vi kommer hjem på tirsdag. Ellers har jeg ikke så vældig travlt med at komme hjem. Det har været en rigtig god ferie vi har haft. Og efter Kevins søsters børn har indtaget huset har der virkelig ikke været tid til andet end at have det sjovt. De er sgu skønne de unger!



Min sygdom er ved at være på retur. Kevins søster havde vidundermedicin i håndtasken og jeg skal da lige love for at den kunne udrette mirakler! Det ene øjeblik lå jeg under dynen med ondt over det hele og snot i kraniet og det næste var jeg oppe og på kælktur i sneen. Fantastisk! Vi skal vist lige forbi Rite Aid i morgen efter en ekstra pakke.



I dag er det søndag og så går man i kirke. En god tradition som giver meget mere mening når så mange gør det. Jeg følte virkelig at være en del af et fællesskab og det er vel det det handler om. Kirken er katolsk og det er ikke fordi der er den store forskel til vores egen protestantiske, bortset fra ritualerne er lidt anderledes og menigheden er langt mere integreret i de forskellige handlinger, men alligevel føltes det meget anderledes. Den danske kirke kan virke så kold. Her var kærligheden og fællesskabet en tydelig faktor.

Kevins familie går i kirke hver søndag – Kevin gjorde det samme indtil han flyttede til Danmark – og det var tydeligt at mærke at Kevins søster har haft børnene med lige siden de blev født. Jeg kender ikke mange børn der kan gennemføre en hel gudstjeneste uden at kny. Jeg ville gerne have haft nogen billeder af den fantastiske juleudsmykning og krybbespillet på gulvet foran alteret, men nogen gange bør kameraet blive i tasken. Billedet her er istedet hjemme fra Kevins forældres hus, hvor Jesus bestemt er nærværende, men på en yderst diskret og rar måde. Bagefter gik Kevin og jeg hjem gennem vinterlandskabet, mens de andre hentede Dunkin' Donuts donuts og muffins. Mmmmm ... :-) søndags treat.



Eftermiddagen brugte vi ude – hvordan kan man næsten andet? Der er så smukt og alt den dejlige sne måtte bare nydes. Hvem ved, måske er det den eneste jeg får at se denne vinter. Vi puttede kælkene bag i bilen og kørte ned til Kevins forældres sommerhus og gik en tur på campområdet. Mødte Mr og Mrs Pina som var nede for at se om alt stod som det skulle. De tog med hjem for at få hot coco with marshmallows i køkkenet. Tiden går hurtigt i godt selskab, så de blev hængende mens aftensmaden blev hentet hos House of Pizza.



Afslutningsvis var der Highshcool Musical dans show af Kate og Sofie (mest Kate) – det var sjovt! og efterfølgende udvilkede det sig til 'story night' – Kevins far kan mange fantastiske historier fra sin barndom og tid som b-boy på Camp Wulamat og elsker at fortælle dem, så der blev fortalt og grinet til langt ud på aftenen. Til sidst var vi alle meget trætte, men på den der gode måde efter en lang dag med mange gode oplevelser.