lørdag, december 29, 2007

Det værste og det bedste

Dette var hvad vi vågnede op til i går morges.



Fantastisk smukt. Kevin drønede lige ud i det – inden morgenmaden. Han kunne slet ikke vente.

Desværre vågnede jeg også op til ondt i halsen – ikke lige hvad jeg havde brug for. Det kunne holdes nede med panodiler i går, men i dag er det taget til i styrke, så der er blevet indkøbt forkølelsesmedicin i store mængder – det gode man kun kan få hvis man spørger efter det – så det skal nok gå, men lidt trist at sidde herinde imens de andre kælker udenfor.

Lige så smukt og eventyragtigt det var i går, lige så gråt og vådt er det i dag, men kælket bliver der alligevel. Kevins søster og børn kom i går eftermiddags, så der er kommet liv i huset skal jeg lige love for. Kate og Luke er virkelig søde og eeeeeelsker deres tante og onkel, så vi hygger os.

I går var vi i Concord og handle stort ind i L.L.Bean outlet. Vi fik en masse for under det halve. Det er vildt hvad man kan få for sine kroner. Da vi kom hjem var kufferterne ankommet med tøj og gaver. Så vi havde voksenjul med voksenpakker om aftenen, efter børnene var lagt i seng og børnejul i morges med børnepakker og efterfølgende leg med fimo-ler og togbane hele formiddagen – både den nyerhvervede på stuegulvet og Grandpa’s i kælderen.





Det var dejligt at få vores ting tilbage i går aftes, nok mest julegaverne så vi kunne dele ud, resten ved jeg egentlig ikke hvorfor jeg har pakket. Om ikke andet, så har denne oplevelse lært mig hvor lidt ting jeg egentlig behøver.

2 kommentarer:

Line sagde ...

Hvordan går det? Er i kommet hjem? Er du stadig syg?
Kram Line

Maomis sagde ...

Vi er kommet hjem. Er stadig syg, men ellers har jeg det godt. Indlæggende kommer lidt forsinket, da jeg ikke har nået at up loade de sidste par dage.