torsdag, december 27, 2007

Let it snow, let it snow, let it snow ...

Hele familien sover endnu. Jeg vågner så forbandet tidligt, da mit indre ur ikke helt er på amerikansk tid endnu og i stedet for at ligge og vende og dreje mig i sengen, er jeg stået op. Jeg elsker morgner. Især når det er sådan en af slagsen med masser af tid og ingen planer lige om hjørnet. Det er for længst blevet lyst. Lyset er nemt at vende sig til og vi har tilmed haft rigeligt af det de sidste par dage. I dag ser det til gengæld lidt gråt ud, men det passer meget fint med vejrudsigten, der har lovet sne senere på dagen. Det glæder jeg mig til! Havde helt klart forventet noget mere af den slags, så det bliver hyggeligt at få skuet lidt op for Disney-barometeret.



Billedet her er fra samme tid sidste år, hvor den første sne faldt et par dage efter jul.

Ellers ikke meget nyt i kuffertsagen, udover at der nu endelig bliver taget affære. Kevin har hængt i telefonen stort set siden vi ankom – uden resultat. I går var der endelig hul igennem og det viste sig at Iceland Air ikke flyver i julen – vi var med det sidste fly – og derfor var der heller ingen der har kunne hjælpe os før nu. Der var en chance for at det første fly fra Danmark i går ville have haft vores kufferter med, men nej. Så nu venter vi på at de finder ud af hvor i verden de så er. Der er en mulighed for at de kunne være kommet med det forsinkede fly til London. Vi venter spændt og burde høre nyt i løbet af eftermiddagen.

1 kommentar:

Heidi sagde ...

Kære Sofie og Kevin
Det er rart at kunne følge lidt med her på bloggen. Dejligt at se, at I begge kom af sted. Det har været en hektisk jul, så da Bo og jeg kunne sidde trygt i sengen et par timer i går og surfe rundt på nettet, var det bare skønt! Jeg nød at læse alle dine nye indlæg og fik også læst Elisabeths historie for første gang... det gjorde både godt og ondt. Det er så utroligt smukt og ganske ufatteligt hårdt på samme tid. Gid hun dog stadig var her i levende live, jeres pragtfulde lille datter!!!!!!!!!! Hils hendes farmor, farfar (grammy'erne;-)og FAR.
Knus fra Heidi