Hvad gør dig glad?

– spurgte en veninde mig forleden. Det satte nogen tanker i gang, for hvad er det egentlig der gør mig glad?

Lige i disse dage er jeg ikke særlig glad, men jeg øver mig og bruger meget tid på at tænke over det, for jeg vil så gerne være glad. Jeg vil så gerne være et positivt menneske. Jeg har i sinde at blive gammel og til den tid have levet et dejligt langt liv med masser af glæde trods modgang. Jeg vil ikke sidde tilbage som en sur gammel og bitter kone, der ikke fik det ud af livet som jeg havde håbet. Jeg vil se glæden ved de små ting – de små udefinerbare hverdagsting, som til sammen skaber en god og rar helhedsfølelse af at være, yde, elske og nyde.

Når jeg oplever det, er det ofte blot en duft, en kærlig hilsen til min datter, et smil på en regnvejrsdag, en hjælpende hånd, et knus, en sommerfugl i solen, en regnbue på himlen, en solsort i træet, en kop te i sofaen med Mao indenfor rækkevidde, en efterårsskovtur sammen med min kære mand, en følelse af samhørighed, af kærlighed og omsorg. Der er heldigvis meget der gør mig glad, men ind i mellem overskygger sorgen og savnet over min lille datter, alle disse ting.

I lørdags var det efterårsskovturen der gjorde noget særligt ved mig. Det var en smuk eftermiddag og derfor begav Kevin og jeg os af sted ud i den. I lommen havde jeg et par plastikposer og et kamera – man bør altid være beredt. Måske ville turen ikke bringe andet end lidt motion og frisk luft, men man kan aldrig vide ... Er man åben kan det ske at man møder en muldvarpe på sin vej. Det gjorde vi! Helt uanfægtet af de overjordiske omgivelser, moslede den rundt i bladene og spiste den ene lækre regnorm efter den anden.



Den havde så travlt at vi overhovedet ikke blev ænset. Vi tog os god tid til at observere. Hvor ville jeg have elsket at sidde der på hug med Elisabeth ved min side og se hendes lille glade ansigt. Om aftenen ville hun have fået alle de muldvarpegodnathistorier jeg kunne finde. Oplevelser i naturen gør mig stadig glad, men de tydeliggør samtidig hvor meget jeg mangler Elisabeth at dele dem med. Elisabeth ville have gjort mig glad!

Poserne blev for øvrigt fyldt af skønne æbler fra vores hemmelige 'baghave'. Parken bag Bredeværket er fyldt med æbler lige nu, men sig det ikke til nogen ...