Han kæmper, men nøj det er hårdt at undvære sin sut når man har været vant til at falde i søvn med sådan en hele sit liv! Det er der vel ikke noget at sige til. Den har været ham en trøst og virkelig god ven - altid! Pludselig at skulle lære hvordan man falder i søvn uden, kræver altså lidt tilvænning. Der bliver holdt hånd og strøget hår, hentet vand og lidt frugt i ny og næ og så lidt mere vand. Til sidst overgiver han sig til søvnen. Mest fordi han simpelthen bliver overmannet af træthed. Men den har været halv ti hver aften og det er jo alt for sent at komme i seng for sådan en lille fyr og levner heller ikke meget tid til mig - til at uploade billeder for eksempel. Det må komme ...
I dag har været hjemmedag igen. Snot, feber og ondt i halsen har stadig sit tag i begge børn. Ingrid har været syg siden i lørdags og skrantet hele ugen forinden. Et besøg hos øre/næse/halslægen, kan meget vel snart komme på tale. Det er så synd at hun skal være sat til på den måde så tit, men samtidig svært at vide hvor meget man skal presse på for at få hende opereret. En operation er aldrig rar, men hun er immervæk tit så syg med snot og tilstoppet næse så hun har problemer med at trække vejret. I morgen satser vi på at de er friske nok til at komme i børnehave.
onsdag, juni 12, 2013
Det holder hårdt
af
Maomis
kl.
23.43
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







1 kommentar:
Det lyder fornuftigt at få hende kigget på at en ø-n-h læge. Rosa var ørebarn og fik lagt dræn flere gange. Det hjalp gevaldigt på omfanget af sygdom. God bedring med begge børn :-)
Send en kommentar