21 · Min lille hjælper

Ingrid havde igen i dag lidt for meget snot, lidt for meget hoste og lidt for meget feber til at komme i børnehave og siden der ikke var nogen der kunne blie hjemme for at passe hende, måtte hun med på arbejde.

Så godt pakket ind i det tykke tæppe og med sin lille rygsæk pakket med DVDer, drog vi afsted. Først til børnehaven for at aflevere Carl og så på mors arbejde. Ingrid var så sød med sin lille rygsæk og følte sig tydeligvis som noget helt særligt. At hun var syg og derfor ikke kunne komme i børnehave, men istedet med på mors arbejde, blev gentaget rigtig mange gange! Det var stort og betød meget for hende og det skal sådan en ting selvfølgelig også være. Især når man er syg. Det var virkelig så rørende at opleve hende. Fem timer uden at kny. Og feber og snot på trods, var det simpelthen den hyggeligste arbejdsdag jeg kunne ønske. Hun er den nemmeste, mest tålmodige, sødeste og elskeligste lille væsen der findes, når hun bare er sig selv. Efter sådan en dag blomstrer kærligheden lidt mere.

Når nu det kan være sådan, hvorfor er det så lige at tiden sammen med begge børn skal være så fyldt af konflikter og irettesættelser? Det er SÅ drænende og næsten ikke til at holde ud. Sjovt nok findes der ingen af den slags problemer når jeg er alene med et barn. Tankevækkende. Føler ind imellem at den der mor-uddannelse er en smule mangelfuld. Hvor går man hen og bliver opdateret på det der mor-noget når det gælder samspillet mellem to børn?