I dag skulle Carl have sin rigtig gode ven med hjem fra børnehaven. Han havde glædet sig helt vildt og snakket om det rigtig længe. Så da beskeden om at det måtte aflyses på grund af sygdom tikkede ind her til morgen, var skuffelsen i den grad til at tage og føle på. Han blev han så ked, så ked, den lille dreng, som havde det været den første kæreste der slog op. Av av. Til gengæd fik han lov at komme i børnehave igen og selvom han i den grad har nydt at være hjemme i fire dage i træk, var det nu også meget rart at komme i afsted igen.

Om eftermiddagen spiste vi alle de æbleskiver vi kunne, med 'blødt sukker', som Ingrid så sødt kalder flormelis, i skæret fra vores velpyntede juletræ, som er så fint, så fint, men hvis grene efterhånden er begyndt at lade sig mærke af mængden af pynt. Og så legede vi ellers en hel del ekstra med biler og lego. En helt igennem i orden kompensering, hvis du spørger mig.
tirsdag, december 18, 2012
18 · Afsavn med hygge, æbleskiver og blødt sukker
af
Maomis
kl.
23.17
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar