At sove eller ikke at sove

Det er det store spørgsmål for tiden. Børnene har lagt middagsluren på hylden i hverdagen. Hvilket i princippet er fint nok, vi skal bare lige have fundet ud af at rykke hele aftenritualet en time frem, så der nu er aftensmad kl 17 og putning kl 18.30. Det er gået tilforladeligt indtil videre.

Sammenbrud og børn i opløsning har dog fyldt en del på den konto, men det er vel hvad man kan forvente i den her overgangsperiode? Det kræver tilvænning – men hvorfor egentlig? Hvorfor skal det der sovning være sådan et stort issue?

Tiden med dem, bliver så frygtelig kort på den her måde. Til gengæld er aftenen blevet så lang at jeg pludselig har fået tid til andet end total resignation. Forleden aften fik jeg således lige malet køkkenet!!

Weekenden er til gengæld genindtaget til middagslur. Den var ellers droppet, men nu er det som om der er noget der skal indhentes der.