Tid til en tænketur

Sådan en tænketur må der til en gang imellem og aftenen i aften indbød i den grad.

Det er Elisabeth-tid i øjeblikket. I dag for 6 år siden, havde hun levet sådan cirka halvdelen af sit lille liv. Det var der selvfølgelig ingen der vidst på dette tidspunkt, men det er overvældende at tænke på at hun levede så længe. Det føles længe når jeg sådan kigger på det herfra hvor jeg står 6 år efter. Og så alligevel så kort, for hun var her jo kun i et lille glimt. Men hvilket et!

Det er ikke meget væsen den der Elisabeth-tid har gjort af sig i år. Tror det har en hel del med vejret at gøre, for på sådan en stille aften som i aften, hvor duftene rigtig får lov at gøre sig til, trak det i mig og jeg måtte afsted. Ned til min lille pige. Det gjorde godt som altid at få lov at være hos hende lidt igen. Det er ikke meget hun får lov at fylde i hverdagen mere, så når hun endelig får lov, føles det så rart og velkendt. Som at møde en gammel ven, som man ikke har set længe.