lørdag, maj 12, 2012

Store små kunstværker

Og så ser man lige mig der midt i børnehaven med våde øjne og en stor klump i halsen, som jeg forsøger at holde nede, for ikke at løbe over. Forleden havde børnene været i værkstedet for at male efter kyndig vejledning og resultatet var det som jeg stod og beskuede. Jeg har endnu ikke set dem tegne noget der lignede ret meget andet end abstrakthed, så de her to malerier af en prins og en prinsesse var intet mindre end fantastiske!

De havde malet efter Britta Johansons principper, fandt jeg ud af, men kunne næsten godt have gættet det for stilen var som den i bogen her.



Den er jeg ret vild med. Selvom de kun er 3 år, er det de mest utrolige ting de kan fremtrylle hvis man giver de rigtige forudsætninger. Det er den her bog og børnenes udstilling nede i børnehaven et tydeligt eksempel på. Der skal i virkeligheden så lidt til, man skal bare lige kende til de rigtige redskaber. Jeg håber at de i børnehaven formår at fortsætte den linie. Og så må jeg se om jeg ikke lige kan huske at få kameraet med derned så jeg kan få et par billeder af kunstværkerne.

Ingen kommentarer: