23 · Tæt pakket

Det er mærkeligt hvordan nogen dage kan føles meget længere end alle de andre. I dag var sådan en - og bestemt på den gode måde! Jeg synes ofte de fleste hverdage forsvinder mellem fingrene på mig. Jeg står op om morgenen og så er det pludselig blevet aften uden jeg når at få set mig om. I dag var helt anderledes. Jeg ved ikke helt hvordan, for selvom en almindelig hverdag er fyldt med gøremål, så føler jeg sjældent at jeg når ret meget alligevel. Men i dag skal jeg da lige love for at jeg fik nået noget!

Efter at have kørt børnene i vuggestue, fik jeg afleveret en dvd der var lige ved at blive for gammel, handlet et par småting, forvandlet kaos-hus til noget nær det modsatte, vasket alle vasketøjsbunkerne, pakket julegaver ind, pakket juleferietasker, ryddet op, støvsuget, tømt køleskab og skrald ... og pakket bil, hentet børn, besøgt Elisabeth på vejen, fejret søsters fødselsdag, taget turen vest over til mormor og morfars hus, hvor vi lige nåede at spise risengrød og pynte lidt juletræ inden børnene blev forsøgt puttet i seng. Det sidste var noget nær en umulig udfordring, for træthedsfaktoren var nærmest lig nul efter en times lur i bilen. Det er ikke lige frem noget der fremmer sovetrangen hos et par over-jul-hos-mormor-og-morfar-spændte børn, så den var henad halv elleve før Carl endelig faldt i søvn... Håber så bare at han samtidig formår at strække den lidt i den anden ende også.

Det føltes bestemt fantastisk at få en masse for hånden, men nok lidt godt at alle mine dage ikke er så tæt pakket. Det var nemlig lige lidt optimistisk at gemme så mange ting til den sidste dag, når der nu også var så meget andet vi skulle, men sådan arbejder jeg åbenbart bedst. Ellers ved jeg ikke hvorfor alting partout skal gøres i sidste øjeblik. Måske fordi de så bare bliver gjort uden for meget overvejelse? Det der med for meget tid til beslutninger duer åbenbart ikke. Er der en deadline, ja så skal der tages en beslutning og så bliver det gjort.

Så nu sidder jeg så her i et helt stille vesterhavshus og føler mig svært veltilfreds ovenpå hele den lange liste af udrettethed. Alle sover. Også børnene selvom det holdt hårdt. Nu vil jeg også smutte i seng om lidt, så jeg kan være frisk til den store dag i morgen. Nøj, mine børn har glædet sig til at holde jul hos mormor og morfar. Og jeg forstår dem så godt. Jeg husker mine egne jule som barn og hvor svært det var at vente. Man fik jo helt ondt i maven af glæd! I morgen kommer julemanden - endelig!