Ferieudvikling

Egentlig har jeg masser af ord at berette og tanker om den ferie (der sluttede for allerede en uge siden) og hvad den gør ved os – ikke mindst børnene. De har taget et kæmpe udviklingshop i de tre ferieuger som sluttede med en fantastisk tur til Kongens Have for at se Marionet Teateret – 2 gange! Og det har fået mig til at fundere lidt over om det der med tigerspringsudvikling i ferier, og hvorfor det mon er sådan? For jeg synes ofte det er som om at børnene udvikler sig med rekordfart når vi har ferie. Er det fordi de er blevet ekstra stimuleret i samværet med deres forældre 24/7 og derfor har taget et ordentligt ryk, eller foregår udviklingen i hverdagen faktisk lige så hurtigt, men er bare sværere at at få øje på ...? Hvis det er det med at de er blevet ekstra stimuleret af deres forældre, betyder det så, at de ikke bliver stimuleret i tilstrækkelig grad i vuggestuen til daglig, eller har vi ikke overskuddet i hverdagen, eller tiden eller ...? Ja, man kunne blive helt filosofisk hvis man først begynder at bevæge sig ud af sådan en tangent. Jeg føler bare slet ikke at jeg har tiden til at blive det for tiden, så jeg har i stedet valgt et lille udpluk, en stemningskavalkade i vilkårlig rækkefølge, af vores udviklende ferie. Der er rigtig mange højdepunkter der mangler, men sådan er det med livet. Hvis man prøver at fastholde alting er der ikke plads til resten. Så der er ingen billeder af turen til Danmarks Akarium (som var noget nær den største succes!), Frilandsmuseet (med indlagt danseopvsning af Ingrid), Pjerrot på Bakken (som kun lige kunne skimtes i den hidtil største folkeforsamling på det sted), hoppeborg til festuge i provinsen, pasning hos moster, onkel og kusiner, for slet ikke at forglemme tryllekunst- og balletforestilling (staring Illa og Kaj) og og og ALT det andet som bare mest af alt har gjort mig til et lidt bedre menneske ... Vi har oplevet så mange sjove ting sammen med de to rollinger at det ikke er til at fatte – eller berette for den sags skyld. Meget har været med os. Især vejret! Vi har virkelig oplevet men også slappet af til den helt store guldmedalje. Men selvom det har været dejligt, er jeg egentlig slet ikke ked af at være vendt tilbage til hverdagen. Og det selvom man godt kunne gå hen og blive helt afhængig af det andet. Men skulle jeg blive sådan rigtig afhængig af det, skulle det nok gøres på en lidt anden måde. Så skulle jeg leve et andet sted og have høns i baghaven (det drømmer jeg stadig dagligt om og besøger dem på frilandsmuseet så ofte som det er muligt), og en helt masse andet ... Men det er et helt andet indlæg fyldt af drømme og visioner om et mere simpelt liv ... Måske en dag.