Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde nogen flere billeder af Carl uden den sut i munden. Jeg kunne selvfølgelig bare være bedre til at hive den ud af munden på ham inden jeg tager et billede, men det glemmer jeg ofte i farten og virkeligheden er jo desværre også at den sut rigtig ofte sidder der. Den ville sidde der 24/7 hvis han selv skulle bestemme. Det skal han ikke, for det er en rigtig dårlig vane som ødelægger hans tænder og smukke smil.
Turen på kælkebakken i formiddags foregik for Carls vedkommende både med sut og politibil i favnen, men det kan man åbenbart sagten. Det var lige sagen. Vintersolen stod lavt mellem de nøgne træer og jeg følte mig helt hensat til min barndoms kælkebakke (som dog var en hel del højere og længere) da jeg bombende på hård iset sne susede afsted ned ad bakken med Ingrid forrest i vognen. 'Af banen af banen her kommer bananen!!!' Øj hvor jeg elsker sne om vinteren og at jeg nu endelig har fået hele to undskyldninger for at tage mig en kælketur.
søndag, december 12, 2010
12 · Med sut og politi på kælkebakken
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det er det fedeste at kælke! Er imoneret over I kan sidde to pr. BOBslæde ;O)
Hvad sker der lige for det der med at have noget med i hånden altid!? Sibille havde forleden en grydeske med ud og købe ind!?
Kh Line
Åh ja den sut den sut. Kender det kun alt for godt med Jeppe. Han eeelsker den og kunne også have den i munden 24/7.
Hvad skal vi gøre ved de drenge? Indtil videre gør jeg ikke så meget, andet end at bede om den med jævne mellemrum, men han kommer hurtigt og vil have den igen :(
Som forældre har vi hver vores tilgang til det med sut.
Jeg vil gerne fortælle vores. Vi lod Gustav sutte det han ville, som han blev større kom der en naturlig begrænsning på det, men det var nu ikke os, der dikterede den. Da han var 3½ år gammel hang vi sutterne på suttetræet. Gustav havde suttetænder, men der gik ikke mange måneder (3 højst) og så havde de altså rettet sig.
Bare hvis det kan hjælpe lidt.
Og så synes jeg, at det er en fantastisk julekalender, du har haft tid til i år :)
Tak Frederikke. Dejligt med sådan en historie fra det virkelige liv. Det er lige sådan noget der kan hjælpe lidt på min dårlige samvittighed. Carl får faktisk lov til at sutte stort set det han vil, for vi synes ikke der er grund til en ulykkelig dreng over en sut når han nu ikke er ældre. Han har brug for den lige nu og sådan må det være. Det det handler om med den sut er nok mere min forfængelighed – han er bare kønnere uden – og måske også en frygt for at den bliver siddende til langt op i børnehavealderen.
Send en kommentar