Små børn skal ikke dø! Jeg bliver sgu så ked af det hver gang jeg får kendskab til endnu en skæbne, endnu en mor med et savn så dybt at det ikke er til at begribe, endnu en smerte så voldsom at intet i denne verden kan måle sig med den. Det at miste et barn kommer man sig aldrig over. Det er naturstridigt.
På det seneste har jeg haft for travlt, jeg er kommet for sent i seng og har fået for lidt søvn. Lige i sådan en situation er Elisabeth god til at huske mig på at stoppe op. Hun minder mig om hvad der er det vigtigste i hele denne verden. I aften fik jeg lov at komme tæt på igen. Sådan helt dybt og inderligt. Hun mangler stadig og jeg fornemmer ofte det hul som hun ikke fik lov at fylde ud. Jeg kommer aldrig til at begribe at jeg ikke kunne få lov at beholde hende, at jeg aldrig nogensinde skal holde hende i mine arme igen. Aldrig ...
mandag, december 06, 2010
6 · Et gavnligt savn
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Åh Sofie, det gør ondt helt ind i hjertet. Sender dig et kæmpe kram...
Sidder her med tårer i øjnene... kender din smerte og følelse alt for godt. Jeg fik lov til at have min datter Kathrine her i knap 12 år - det er nu tre et halvt år siden jeg mistede hende - pludselig og uden varsel... og stadig... kender bare følelsen alt, alt for godt... så tusind tanker til dig... Hilsen Hanne (har endnu ikke taget modet/mig sammen til at oprette en blog)
Jeg føler mig også tæt på i den her tid. Måske det er julen, jeg ved det ikke. Det er ikke noget, der vælter mig, jeg har bare brug for at være tæt på - på en eller anden måde. Det lyder lidt vrøvlet, men jeg er overbevist over, at du ved, hvad jeg mener.
Kære Sofie
Det er så naturstridigt ikke at få lov til at være tæt på alle sine børn, det er så forkert og flår mig op i øjeblikke.. og ubegribeligheden er ubegribelig.. åh du beskriver så rammende det hul, der ikke bliver udfyldt..
Mange tanker Mette
Grønlandsposten – Tak. :-)
Albertes Roses mor – Det gør mig virkelig ondt at høre at du har mistet din datter så pludseligt. Mange varme tanker. Det med bloggen skal du kun gøre hvis du har lyst og ikke kan lade være. Der er så mange andre muligheder.
Susanne – Jeg er helt med og på en eller anden måde har det at være tæt på og mærke sorgen en helende effekt. Jeg har det i hvert fald ofte bedre bagefter.
FruHansen – Jeg ved du ved hvordan det er.
Send en kommentar