På bevilget udgang

Godt nok er jeg mere end almindeligt træt i de her dage. Har haft et par nætter med lidt for lidt søvn og jeg er helt ude af vanen, så det rammer nok også hårdere end det ellers ville. I aften har jeg så desduen været til mit første bestyrelsesmøde i vuggestuen og midt under mødet kulminerede min træthed i så kraftig en grad at jeg seriøst var tæt på at resignere. Hold da op. Jeg var i bogstavligste forstand ved at falde ned af stolen flere gange. Jeg skulle virkelig tage mig sammen, og det var ikke fordi det ikke både var sjovt, interessant og hyggeligt. Det var det, men jeg er slet ikke gearet til aftenarrangementer af den kaliber mere (eller endnu?).

Ud over at det var noget af en udfordring at tæmme min træthed, så var det samtidig en debut for mig at være væk hjemmefra lide midt i puttetiden. Måske lyder det vildt i nogens øre og måske er jeg en pylremor ud over det sædvanlige, men jeg har endnu ikke været væk fra mine børn midt i sengetiden. Det gik fint. Ingen problemer overhovedet. Far og børn klarede det til UG. Måske gik det endda lidt bedre fordi jeg ikke var der. Men det er alligevel en lidt underlig fornemmelse at komme hjem til et par sovende børn, når jeg nu altid plejer at kysse dem godnat. Ja ja, sådan er det og det er vel bare begyndelsen på en ny periode i børnenes og mit liv.

Jeg ved slet ikke om jeg er parat til sådan noget bestyrelsesarbejde. Det er som om min hjerne stadig arbejder på lavblus, så det er vist noget der lige skal læres. Men jeg vil gerne være med til at gøre en forskel på mine børns vegne, så det er vel et udgangspunkt. Så må resten komme – også selvom jeg måske skal arbejde lidt hårdere end andre.