mandag, oktober 18, 2010

Efterårsferie

Efterårsferien blev skudt i gang med en tur til Dyrehaven, der rigtig gjorde sig til i sol og efterårsfarver.


Det skulle have været en nydningstur og det blev det sådan set også, men det var med to børn på nakken, for ikke om de ville gå selv. Nej ellers tak! Faktisk virkede det slet ikke som om de syntes det var særlig sjovt, men nærmere for stort, for koldt og for blæsende. Det fik mig til at tænke på hvem man egentlig gør sådan noget for. Er det i virkelig mest forældrene? Vi nød det jo og der var en del andre børn, hvis forældre havde fået samme brillante idé som os. De helt små størrelser så dog mest af alt ud til hellere at ville have været et helt andet sted end lige der midt i alt det der overvældende natur. Mine børn ville i hvert fald hellere have været i Netto.

Det gjorde vi så på vejen hjem. Stor succes! Andet skal der åbenbart ikke til. Nu havde vi selvfølgelig også både været på legepladsen, ved Mølleåen for at hilse på ænderne og i skoven om formiddagen. Måske var de simpelthen bare fyldt op af natur og efterårskulde. Mest af alt tror jeg dog det handler om at de mest er til det nære, til det kendte og trygge. Alt for meget storslået natur er slet ikke dem. Så hellere Netto. Det ved man hvad er.

I går kom Mormor og Morfar på besøg og tog så børnene og mig med hjem på efterårsferie i Vesterhavshytten. Jeg har glædet mig til lidt ferie og indtil videre tegner det rigtig godt, selvom vi mår undvære Kevin som ikke kunne få fri. Håber det går, men det bliver godt nok lidt underligt. Måske mest for ham at skulle undvære sine børn så længe. Vejret er elendigt, men så kan man jo bare gå i Netto eller på biblioteket og så ellers nøjes med at se på naturen i fjernsynet.

Rigtig god efterårsferie til alle jer der er så heldige!

2 kommentarer:

Line sagde ...

Jeg mindes en skovtur da Raja var omkring de to... Hun brugte turen til at gå rundt og prøve at finde affald, kapsler osv. i naturen...
Suk...

Go ferie...

kæmpe kram...

Signe og Jan sagde ...

jamen jeg tror du har helt ret i, at børnene nogle gange mindst lige så gerne ville have været i NETTO :o)
Vi trak også vores rollinger på heldagstur i skoven for nogle uger siden. Vi troede de ville elske at kaste med blade og styrte omkring, men de satte sig egentlig mest ned og virkede ind i mellem som om, det hele bare var for meget..