mandag, juni 07, 2010

Ordtom med snot på

Der er ikke mange ord i mig i disse dage. Til gengæld er der rigtig meget snot. Hold da helt op hvor har jeg været fyldt op. Føj siger jeg bare! Og så skal jeg da lige love for at sådan en omgang med feber og brændende hals gør nas. Jeg havde faktisk helt glemt hvordan det er at være sådan rigtig syg. Husker ikke hvornår jeg sidst var syg, men det er længe siden, og så starter børnene i vuggestue og så skal jeg da lige love for at der er blevet samlet baksiller til huse. Jeg føler virkelig med mine snottede unger. Hvis de har det bare halvt så skidt som jeg har haft det, så kan jeg godt forstå de ind imellem har været ved at gå ud af deres gode skind.

Trods feber og snot i stride strømme er jeg jo stadig mor til to aktive børn, så afsted med mig på legeplads og til Lyngby for at spise is. Det var jo pludselig blevet sommer i weekenden og så kan man jo ikke bare ligge på sofaen og stønne. Tror jeg overgjorde lidt i den allerbedste mening, for efter den tur kom min sygdom så lige tifold tilbage. Men hvad gør man ikke? Det er ufatteligt hvad man kan udholde som mor. I gamle dage havde jeg helt sikkert smidt mig i sengen og lukket døren indtil jeg kunne stå på benene igen, men det findes bare ikke i en verden med to sprællevende børn og så må man jo bare bide tænderne sammen og spise et par ekstra panodil.





Ingen kommentarer: