Blomsterfest i vuggestuen

Ingrid og Carl fik lov at være i vuggestue i meget lang tid i dag. Vuggestuen havde inviteret til blomterfest, så alle blomsterkasserne kunne blive plantet til og i den anledning fik børnene lov at få en ispind. Den skulle nemlig, meget smart, bruges til at skrive deres navn på, så man kunne se hvilken plante de havde haft med.



Ingrid skulle ikke nyde noget af nogen ispind. Føj! Carl forsøgte sig, men så ikke ud til at nyde det synderligt. Mon ikke der nok skal blive lavet om på det på et tidspunkt?



Vi nåede lige at spise is og danse lidt i solen inden himlen blev sort som kul og åbnede sig med regndråber så store som tennisbolde. Resten af arrangementet fortsatte derfor indenfor. Øj, sådan en vuggestue er pludselig ikke særlig stor når så mange voksne mennesker pludselig invaderer de små stuer med de små stole.



Hvad vi ikke nåede var at plante Ingrid og Carls planter før uvejret brød løs, så da bygen havde fortrukket, smuttede vi ud i den friske luft og plantede de to sanseplanter som vi havde haft med – en lavendel og en basilikum.



Børnene var så trætte da vi kom hjem, at de ikke kunne komme hurtigt nok i seng og de sov da også minuttet efter – uden at rejse sig op en eneste gang. Jeg tror jeg er på vej samme vej om et øjeste blik. Jeg er mindst lige så træt som dem.

Det var bestemt hyggeligt og et virkelig godt arrangement, men hold da op hvor var det også bare stressende at være til sådan noget vuggestuehalløj. Det var mit første arrangement af den slags, så jeg skal måske lige lære det...!? Ved det ikke. Men jeg følte mig virkelig på udebane og helt vildt stresset.

Mange mennesker gør mig stadig forvirret og stresset. I sådanne situationer har jeg svært ved at bevare det kølige overblik. Da jeg kom skulle jeg desuden først lige tunes ind på situationen – hvor meget havde børnene sovet, spist og hvordan havde deres dag været. Når jeg sådan kommer lige ind fra højre til sådan et arrangement, med så mange mennesker, der tilmed ligger i forlængelse af en hel lang vuggestuedag, bliver jeg nemt helt konfus. Jeg ved at jeg sikkert burde slappe meget mere af i de situationer, men det gør jeg bare ikke altid. Jeg håber jeg lærer det med tiden.



Deres to små planter fik en rigtig fin plantekasseplads. Nu håber jeg bare de får lov at blive stående hele sommeren, så de kan vokse sig store, duftende og fine.

PS: Ja, Ingrid er i tylskørt og regnbukser. Er hun ikke skøn?