Tre på rad

Jeg elsker gaver. Især de uventede og betænksomme som disse tre kære påskeharer. En for hver af mine børn. Jeg blev simpelthen så rørt!



I morgen drager vi på et par dages påskeferie hos bedsteforældrene. Jeg glæder mig. Det tror jeg også børnene gør. Jeg skal have kigget i den der 'Vidunderlige uger', for det virker grangiveligt som om at den der pause mellem to tigerspring må være ved at være ovre, for jeg skal da lige love for at vi har fået os et par utilfredse og krævende børn lige pludselig. Jeg er så træt i hovedet af skrigeri og af min egen stemme, der har været hævet en hel del over normalen de sidste par dage. Jeg råber ellers aldrig af mine børn. Har indtil nu været af den overbevisning at det ikke burde være nødvendigt, men vi har åbenbart alle vores grænser og mine blev så nået i dag. Måske handler det bare om at sætte grænser så de forstår. Jeg skal lige have fundet ud af hvad det her handler om, for jeg vil helst ikke være sådan en råbende nej-mor. Jeg vil være en kompetent ja-mor. Lige nu skal jeg vist bare have lidt ferie og lidt luftforandring. Mon ikke det gør os alle godt?

Ingrid rejste sig for øvrigt op og gik i går. Bare sådan lige som om hun ikke havde lavet andet. Hun er simpelthen så sjov og overrasker gang på gang.

Rigtig god Påske til jer alle sammen!