Natlige udskejelser

Det ville da være mærkeligt hvis han skulle gå ram forbi. Carls omklamrende opførsel i går, da jeg kom hjem, var vist mere end bare almindeligt savn. I nat kom forklaringen. Det var blevet hans tur til at kaste op ud over hele sengen. Han må have sovet meget tungt eller også var det bare sådan en lettelse at komme af med det der generede, for han ænsede stort set ikke at jeg hev ham op af sengen og ind på puslebordet for at skifte hans nattøj. Bagefter puttede vi i dynen indtil han faldt i søvn igen, imens Kevin skiftede alt hvad der kunne skiftes i sengen. Heldigvis sov Ingrid fra det hele. Ret imponerende når man tænker på at hun lå lige ved siden af. Til gengæld vågnede hun så et par timer efter og ville bare ikke sove igen. Da hun endelig var faldet til ro, var det næsten morgen og det med søvn var efterhånden så som så.

Akkeja! Sådan startede min debut på arbejdsmarkedet som småbørnsforælder så. Sådanne nætter er ikke til at gardere sig imod og de kommer om man skal på arbejde eller ej. Føles bare lidt værre når man skal på arbejde dagen efter. Men hold op hvor kan jeg klare meget af den slags, når bare jeg ikke selv er syg. Helt vildt meget faktisk!