Nu går de sgu! Sådan helt fritgående og uden at holde. Carl har været mest fremme i skoene og øvet den der opretgående udgave længe og det er da også mest ham der udøver den fritgående gang, men jeg har skam også set Ingrid tage flere end bare to skridt uden at holde ved noget. Nøj, hvor er de søde når de sådan langsomt og vakkelvorne kommer balancerende hen over gulvet. De bliver så store mine børn, det er ikke til at fatte.
tirsdag, marts 23, 2010
Fritgående børn
af
Maomis
kl.
14.52
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







15 kommentarer:
Hvor er det vildt!
Vildt, vildt, vildt, altså. Og hvor ser han sød og stolt ud på billedet. Det går sørme stærkt, hva´
Hvor er de smukke OG dygtige! Knus Betty
Han er da en charmer uden lige.
Det er et par dygtige børn du har. Her er der ikke nogen, der har sluppet endelig, før fødselsdagen med et lys i kagen var godt overstået.
Uhm. Jeg sluger det hele råt her på sidelinien.
hvor fantastisk, jeg kan slet ikke forstille mig at min tøs nogensinde kan det... hvor er de skønne dine unger. knus fra fru P
Og så ændrer de sig igen, nu hvor de kan gå. Det er slet ikke til at forstå :)
Nej det er slet ikke til at fatte, de allerede er blevet så store. Men hvor ser han da bare stolt ud!!
Ja så når de sgu nok at overhale Sigurd indenom - han er også i gang med de vakkelvorne skridt rundt i verden... Måske vi kigger forbi til kaffe og leg i påsken - for vi skal op til Alma og gøre forårsklar.
jamen for pokker, blev de ikke lige født??? og her er lillebror skisme allerede 2 mdr! jøsses
WOW!!!!!!!!! You'll never sit again.......... :+)
Hvor er det fantastisk ! Og så er de ikke engang 1 år endnu.
Tillykke med at der nu bliver endnu mere gang i den hjemme hos jer :-))
Hilsen
Lisbet
Det er jo slet ikke til at forstå! Og hold op et gude-udtryk lille CArl har på billedet! Simpelthen så skøn :0)
Nøj hvor de bare dygtige de to og fremme i skoene. Fantasisk! Der sker bare så meget mentalt med dem nu hvor de kan komme rundt på den møde. Endnu engang forandre og udvikler de sig!
Sikke et skønt billed af Carl!
Neiii, hvor er det stort! Og Carl kan endda spise samtidig?! Det er cool ;-)
De er da godt nok hurtige på aftrækkeren de to. Det er godt nok flot.
Og så er det altså bare total sødt når de stjavrer afsted på deres små ben. Han ser også ud til, at være svært godt tilfreds med situationen ham Carl.
Indrømmet, det er en svært stolt mor der kan fremvise sådan en fremmelighed. Svært stolt! ;-)
Send en kommentar