Om det var mine sangevner - eller mangel på samme - eller om det var fordi sangen om en mariehønen der møder en snegl simpelthen bare er for uhyggelig for små drenge, det står lidt hen i det uvisse. Måske var det kombinationen, der fik Carl til at stikke i et vræl da jeg i går forsøgte mig med en hyggestund på legetæppet med diverse børnesange. Flere af dem med tilhørende fagter, så der også var lidt at kigge på. Lille Peter Edderkop, havde netop høstet stor applause, så glad forsøgte jeg mig med den om mariehønen der altid er glad. Jeg var knap begyndt da underlæben blev skudt frem og da hun mødte Søren Snegl, gik det helt galt. Det var så det. Så sange om mariehøner og snegle må jeg nok vente lidt med at synge til han bliver lidt større. Så hellere edderkopper.
Lige nu sover han. Imens sidder Ingrid og snakker til fjernsynet. Jeg er glad. Ikke bare har jeg i dag fået min computer tilbage – JUHUUU!! - jeg har også fået min glade snakkende pige tilbage. Hvilken lykke! Der er noget der tyder på at det kunne have været trøskesalven der har lavet vrøvl i hendes lille mave, så den er hermed lagt langt væk.
fredag, august 21, 2009
Uhyggelige Evigglad
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hahaha - edderkopper fremfor en glad lille mariehøne. Han er ski helt sin egen ham Carl :-)
Det behøves ikke være trøskesalven der gjorde hende ked af det. Frederik havde jo trøskeangreb i hele hans system fra kvist til kælder da han var 3 måneder (med 2 ugers indlæggelse for at få has på det). Han skreg og havde ondt, diarré og meget rød numse indtil salven og anden medicin hjalp ham. Hvis det nu havde forplantet sig lidt længere ned end til munden hos Ingrid, opfører trøsken sig sådan at den giver diarré og er som små blæner der gør ondt indtil de får lindring. Måske har den alligevel gjort sit tænker jeg. Salven altså.
Men hvorom alting er - godt at høre at hun er glad igen. Og dig ligeså :-)
Hihi, sikke dejlige glimt fra din dag med dine børn, Sofie ;-)
Og hvor det glæder mig, at Ingrid er glad igen!
Jamaica virker altid! Den kombineret med en lille dans er bedre end sutten for vores Mikas på 4 uger :o)
Bare fordi den hedder Evigglad er det jo ikke sikkert at Carl mener det samme. JEg ahr oplevet det samme - at nogle melodier - trods de er børnevenlige - ikke lige har været et af mine børns favoritter... (mindes engang Amalie var RIGTIG ulykkelig og jeg meget meget træt - det eneste der holdt hende i ro var at høre "Nu falmer skoven trindt om land" - så den blev sat på repeat og vi lå i sofaen og endelig fik vi begge en lur...)
Majsen - Hvor sidder de små blæner? I numsen formoder jeg eller ...? Den røde numse er vi ved at have has på men hun har stadig diarre og luft i maven der gør hende ked. 14 dages indlæggelse lyder vildt!
K og Mette - Jeg vil prøve med Jamica og Nu falmer skoven næste gang. :-)
Frederiks svampeangreb var så omfattende, at det var i hele hans tarmsystem. Derfor den lange behandlingstid. De oplyste os dengang, at det er meget sjældent at se i det omfang og derfor havde ingen rigtig regnet den ud tidligere (og munden var også det sidste sted den viste sig - derfor var det lidt svært at se, at det var det. Vi fik at vide, at det var "kolik". Den dumme fællesbetegnelse for alt, når børn græder lidt mere end normalt). Svampen opfører sig åbenbart således, at det er ligesom små blæner i angrebs området. Når små blæner bliver mødt med dejlig sukkerfyldt mælk, så er det lidt som salt i et åbent sår. Derfor var vi ude i, at han skreg før, under og efter et måltid. Før fordi han var sulten, under fordi mælkens møde med blænerne og efter fordi, det gav bøvl i maven. Aj det var ikke sjovt for nogle af os.
Men det lyder ikke lige til, at hun er så angrebet som vi oplevede. Men derfor er diarré og luft ikke rart. Og det er jo heller ikke meningen, at de skal have diarré i lang tid ad gangen.
Send en kommentar