Længe ventet

Så kom hun endelig. Grammy McGwin. Nu har jeg hver aften i flere uger fortalt børnene hvor mange nætter de så skulle sove før hun kom. Nu skal de ikke sove mere, for nu er hun her! Måske tog de bogstaveligt, for de havde lidt svært ved at overgive sig til søvnen her til aften.

Hun har allerede fået en million score-smil af Carl og små generte fra Ingrid og mange lange blikke. Tror de bliver så glade for hende, at de slet ikke vil have hende til at rejse hjem igen. Hun bliver i en hel måned og for min skyld måtte hun gerne blive længere.



I weekenden havde vi besøg af grankusine Karoline og skønt hun er knap 3 uger yngre end de her to, så havde hun allerede fået smag for det der med at stå. Det skulle Carl i hvert fald ikke stå tilbage for, så nu kan han også og det i en grad så han næsten ikke vil andet. Det er sin sag at få badet en dreng der kun vil stå. Selv i liggende tiltand stod han. Så var det jeg fandt ud af at vores smarte designer-folde-badekar er lige ved at være for lille. Vi må vist snart have fat i en stor balje til ham Carl. Så kan vi også lege babysvømning herhjemme i stedet og undgå øreinfektioner i svømmehallen. Jeg fornemmer at det bliver noget med masser af plask. Jeg er stadig rimelig tør efter at have haft dem i bad, men det varer vist ikke ved på den måde.