Det der med fars pige og mors dreng troede jeg ikke helt på før jeg fik børn ...
Ikke desto mindre er det nærmest blevet sådan. Måske som et resultat af vores putteritualer, måske har de brug for at knytte sig til en bestemt person eller måske er det bare sådan det er når man har to på samme alder. Der er i hvert fald ingen tvivl og det er som om de selv har valgt. Ingrid lyser op i et kæmpe smil når hun ser sin far, mens Carl er helt klart min største fan. Det er heldigt at der en til hver. Tilsammen er de vores.
Når folk jeg ikke kender stopper mig på gaden – hvilket sker stort set hver eneste gang jeg vover mig uden for hjemmets fire vægge med en barnevogn der fylder det meste af fortovet – er det ikke sjældent spørgsmålet om børnenes køn jeg skal svare på. Den efterfølgende kommentar lyder ofte noget i retning af; 'Hvor er det heldigt at det er en af hver!' Og selvom jeg nogen dage godt kunne ønske mig at være bare en smule mere singlebarnevognsanonym, så jeg slap for hele tiden at skulle lægge ører til mere eller mindre obskure bemærkninger, så må jeg sige at jeg er tilbøjelig til at give dem der mener vi er heldige ret. Vi er da bare drøn heldige. At det så er en af hvert køn, ser jeg ikke som nogen tillægsbonus i sig selv. I mine øjne er de en af hver, også selvom de havde været samme køn.
mandag, august 24, 2009
Hans, hendes og vores
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Der findes jo heldigvis ikke svar på alt :-) - selvom det da kunne være rart indimellem :-)
Rikke – Jeg behøver slet ikke svar. De er her og er skønne og dejlige begge to. Det er rigeligt for mig.
Å hvor er I altså bare skønne alle tre. Det med børnens køn har jeg aldrig helt forstået er så stort et emne. Der er fordele og ulemper ved alle sammensætninger. Børn af samme køn og børn der aldersmæssigt ligger tæt leger ofte bedre sammen (men slet ikke altid), børn af forskellige køn har mere tydelige roller i familien og tilfredsstiller de forskellige behov forældrene har (nogle gange, for det er ikke alle drenge der vil spille fodbold og ikke alle piger der vil gå i lyserødt). Børn med stor aldersafstand giver forældrene mere overskud. Og sådan kan man blive ved. Grunlæggende tror jeg det vigtigtigste er at elske det man får, præcis sådan som I helt tydeligt gør det.
Det må være lidt underligt at være et "fænomen" når man triller derudaf med tvillingebarnevogn.
Men jeg håber også at du kan nyde det en lille smule.
Jeg har altid drømt om at være fars pige og mine brødre er uden tvivl mors drenge. Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men ikke desto mindre er der noget fantastisk trygt ved konstellationen.
Ved hvad du mener :-) Vi har lige fået dreng nummer 2 - den skønneste selvfølgelig!! Han har været længe længe ventet og er kommet til verden efter 3 1/2 år med behandlinger, skuffelser og nederlag. Han er SÅ ønsket og vi og storebror er lykkelige!!
Alligevel lægger jeg ofte ører til at folk siger "det kunne ellers ha været sjovt med en pige nu hvor I har prøvet så længe hva??" eller "skal det så have et 3. forsøg også så I kan få en af hver??" Hvor er det en mærkelig tankegang. Jeg er rørende enig med dig - det er fantastisk uanset hvad og hvor er de bare helt sig selv og særlig hvad enten det er med eller uden tap :o)
Tillykke med dine skønne tvillinger!
Send en kommentar