Det blev ikke til meget sol i år. Midt på eftermiddagen var den væk. Det blev heller ikke til meget fødselsdag. Ingrid og Carl har i den grad indtaget scenen og det levner ikke meget plads til deres søster.
Turen til Elisabeth nåede at blive en smule våd. Ikke lige hvad vi har været vandt til fra de andre år. Elisabeths tid plejer at være ensbetydende med sol og varme. Ikke i år. I år har dagen været helt anderledes. Både på det ydre så vel som det indre plan. De to forgående år har Elisabeths dag afspejlet den glæde det trods alt var at få lov at blive hendes mor. I år var helt anderledes. I år har jeg været trist. Hun har manglet endnu mere end hun plejer. Det føles ambivalent at være trist når jeg nu sidder her med to smukke mirakkelbørn. Men netop i kraft af dem, mangler Elisabeth endnu mere i mit liv.
Elisabeth – min lille store pige. 3 år ville du have været i år og parat til at komme i børnehsve. I aften kan jeg ikke lade være med at være trist, skønt jeg sidder her med hænderne fulde. I aften savner jeg min lille store pige mere end nogen sinde.
tirsdag, juni 09, 2009
Elisabeth – min lille store pige
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Tillykke med jeres smukke Elisabeth... kan ikke sætte mig ind i jeres savn, jeg mener man selv skal have været der, før man ved, hvad i helt præcist mener.
Men jeg vil tillade mig, at skrive, at jeg TROR jeg ved hvordan det må være. Følelserne sidder nok lidt ekstra udenpå tøjet - for hvordan kan man være både glad, ked, trist og alt mulig andet, helt på samme tid? Men en ting er sikker, i har den smukkeste engledatter, de to smukkeste tvillinger og jeg håber i også har hinanden, også når livet giver ekstra tanker...
Kære Sofie,
Mange kram til dig...
Det svære ved at få levende søskende til sin engel er måske at kontrasterne bliver tydelige? Indtil man sidder med de levende raske mirakler, så fylder glæden over Elisabeth jo også så meget. Nu er det så tydeligt hvad ægte forældre-lykke-glæde er. Det er bare ikke at besøge et gravsted, ligegyldigt hvor smukt, dejligt og velholdt det er. Den ægte forældreglæde er jo det smil man får hver morgen som man kan leve højt på hele dagen...
For mig er kontrasterne blevet så tydlige efter vi fik Raja. Raja er levende, India er stendød - og I Rajas første tid døde India lidt mere for hver dag der gik...
Kys fra Line
Kære Sofie
Et forsinket, men stort tillykke med Elisabeth. Det er svært at forstå at der er gået 3 år, at Elisabeth skulle have været en stor pige.
Der er nogen mærkedage, hvor dem vi har mistet ALT for tidligt, altid vil være savnet mere, end andre dage. Uanset hvor fulde hænderne er, og der går ikke noget fra Ingrid og Carl. Et hjerte kan rumme det hele.
Knus
Dorthe
Kære Sofie
... bare mere tillykke med Elisabeth på trods af det hele... og et kæmpe cyberkram!!
Kram og tanker!
Kæreste Sofie og Kevin og med tankerne på Elisabeth.
I ønskes tillykke med Elisabeth og hendes 3 år.
Sofie, du har ret. Intet er det samme og tiden er en anden, når nu der er et par levende børn, der også kræver en. Sådan kan det ikke være anderledes. Elisabeth forstår det. Det er jeg ret sikker på.
Alle mine tanker til jer.
Knus
Kæreste Sofie.
Mange tanker til jer - alt det jeg havde på hjertet står allerede skrevet fra andre...
Knus
Kæreste Sofie
Først og fremmest et kæmpe kram og et solskindsstrålende tillykke til jeres smukke Elisabeth. Tænk at hun ville have været tre fysiske år gammel nu, med alt hvad det indebærer. Jeg kan godt forstå din ambivalens, for din forældrehed til hende er jo så markant anderledes i forhold til den du har til Ingrid og Carl. De er her i levende live og Elisabeth er her ikke. Forskelle der virkelig bliver tydelige når man bliver forældre til levende børn. For mig er det stadig en meget difus ting. Men en ting er den samme og det er kærligheden. Kærligheden til de levende fylder hver dag, her og nu og vokser i takt med dem. Og kærligheden til de døde er den snor mellem os og dem. Den snor vi kan trække i og komme dem en smule tættere på mærkedage og når vi har brug for dem. Brug for at mærke lidt af det vi aldrig fik med dem.
Bare lidt tanker uden filter.
Knus og kram og rigtig mange varme tanker....
Kære Sofie!
Din store pige på 3 år vil altid være hos dig. Men jeg forstår din tristhed og dine følelser.
Varme lidt forsinkede fødselsdagsklem.
Jeg græd lidt (igen) da jeg læste dette. Alle store søskende bliver skubbet lidt i baggrunden når der kommer mindre søskene til (og det gælder vel især når det er tvillinger). Alle forældre har i perioder dårlig samvittighed over det og bliver i tvil om deres kærlighed kan rumme alle. I jeres tilfælde er situationen lidt anderledes fordi din store pige ikke selv kan råbe på opmærksomhed og netop derfor er tilstede på en mere diskret og alligvel mere påtrængende måde. Dit hjerte er så stort og du har rigeligt rum til dem alle tre så hvis du giver dig selv lov kan du lade den dårlige samvittighed flyve og måske lade sorgen transformerer sig. Elisabeth vil jo altid være der, altid være en del af dig og det er på alle måder en god ting. Jeg sender de kærligste sommerkram fra Fejø.
Send en kommentar