Før jeg blev gravid med tvillingerne, havde jeg meget svært ved de gravide som købte tøj på forhånd til det kommende barn – altså for eksempel tøj på udsalg som barnet først ville kunne passe et halvt eller helt år senere. Hvordan kunne de dog være så naive og sikre på at barnet faktisk ville komme til at bruge det tøj?
Nu er jeg selv en af de godtroende gravide som køber børnetøj helt op i størrelse 74!!! Jeg er vanvittig. Men elsker det og kan slet ikke lade være. Jeg har givet mig selv lov med den begrundelse at det er vigtigt at foretage sig alle disse forberedelser, for hvis ikke jeg gør det, ville det være det samme som at forvente at det ikke vil gå godt. Jeg vil tro på at det kommer til at gå godt og at mine børn på et tidspunkt vil komme til at passe tøj større end størrelse nyfødt.
Så i går var jeg til lagersalg sammen med titusinde andre mødre og gravide. Der var et par enkelte mænd. De fleste blev brugt til at stå i kø (min inklusiv). Jeg havde slet ikke kunne klare det uden. Min gravide tilstand satte en helt naturlig grænse for hvor meget jeg kunne. Det er nok godt det samme, for der er ved at være fyldt godt op i skufferne. Alligevel har jeg svært ved at bedømme om vi nu har nok tøj. Er det vi har for varmt, for koldt, for stort, for småt, for upraktisk, for meget? Kært, det er det i hvert fald!
I aften har vi bestilt billetter på kysserækken til at se Niels Malmros' seneste film Kærestesorger. Jeg glæder mig. Det bliver rigtig godt.
søndag, marts 15, 2009
Forhåndsforventninger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Sofie, hvor er det godt, at du giver dig selv lov - for uanset hvad vi end måtte have med i bagagen, så har vi stadig brug for at glæde os, tro på det og forberede os.
Kram og de store - selv om jeg nok ikke længere kan nå rundt om dig ;o)
Det er vigtigt at glæde sig og desuden tænker at jeg jo ikke bliver mindre ked af ikke at gøre det. Tak for det store kram. Jeg tror det nåede ca. halvvejs. ;-)
Send en kommentar