Børneværelset er efterhånden fuldstændig på plads. Alt hvad der kan vaskes er vasket, lagt sammen og lagt i sirlig orden i skufferne i kommoden. Tremmesengene er samlet, bøgerne støvet af og sorteret og barnevognen hentet. Min gamle vugge er stadig pakket væk, men der går sikkert ikke mange dage inden den også er fundet frem og støvet af.
Klargøringen bliver taget i små step, fordi det er hyggeligt og fordi der stadig er længe til den 17. april. Og så selvfølgelig fordi jeg ikke er den hurtigste snegl for tiden. Det går bare ikke så stærkt. Så små fremskidt er store fremskridt, er mit motto for tiden. Sådan er det og jeg er ved at have affundet mig med tempoet.
Så nu hvor børneværelset er ved at være på plads, er turen kommet til hemsen. Den har været fyldt med ting og sager der har ligget og rodet siden vores vandskade i kælderen for 1 1/2 år siden. Ting der bare er blevet stuvet af vejen i en hulens fart, fordi vi skulle have tømt kælderen – kasser og løsdele i vild forvirring. Nu står det hele i stuen og så kom vi ikke så meget længere i dag ... Til gengæld har jeg hele næste uge til at sortere og smide ud. 
Ud over denne smukke fastelavnshilsen, har vi ikke mærket meget til at det i dag er Fastelavnssøndag. Ingen ris, raslebørn eller udklædninger. Kun et par hyggelige fastelavnskatte. Den ene havde ikke fået lov ...
Vi burde selvfølgelig allerede nu indføre regler om at børnenes senge er forbudt område for katte. Men hvad gør man lige ved sådan en lækkerfis? Ham kan man da ikke smide væk. Det så bare så hyggeligt ud at det – efter at jeg have argumenteret lidt med mig selv om at børnene jo ikke skal bruge sengen før om lang tid og noget i den stil – endte med at jeg ikke gjorde andet ved det end at tage et billede. Nogen vil nok mene at han er en alt for forkælet lille kat. Måske, men sådan er det at være kat hjemme hos.
I dag har jeg desuden rundet 30 fulde uger af min graviditet!!! Billedet må vente – det nåede vi ikke lige, men jeg lover at der snart er et på vej. Billede eller ej, at være nået hertil er ret vildt og fantastisk, ja nærmest magisk. Det er som om jeg er nået over på den anden side af en magisk grænse. Så er der pludselig ikke længe til at vi endnu en gang skal møde et lille vidunder – denne gang gange 2! Ikke engang 8 uger – det er jo faktisk slet ikke så særlig lang tid.
søndag, februar 22, 2009
Redebygning og fastelavnskatte
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Det er jo heller ikke et problem endnu med Mao i børnesengen ;-) Kan godt forstå du ikke kunne jage ham ud af den. Hvor er han sød. Tror mere det er ham (end dig), der er en snegl, som han krummer sig sammen.
NEj Sofie, det er jo LIGE OM LIDT mand! Hvor blir det fantastisk...
Og jeg misunder dig for at være i så god tid!
KYS fra Line
Tillykke med at have nået den magiske grænse.
Så er det lige om snart at vi kan glæde os til babybilleder - gange 2 forstår sig ;0)
Jeg tror det er skønt at være både kat og barn hos Jer!
Jeg ville heller ikke nænne at jage søde Maomis væk ;-)
Hvor må det være dejligt at gå og forberede sig på den største ændring i sit liv :-)
Det er så dejligt at bygge rede. Jeg husker det godt fra mine tre børn og hver gang syndes jeg at det var lige dejligt at gøre klar til det lille nye menneske. Jeg tror også at de få stykker tøj jeg har købt på forhånd til hvert barn er det tøj jeg har glædet mig mest over i hele mit liv. Jeg husker stadigt det sæt jeg købte til min søn og til stor morro for alle havde hængende på mit kontor. Mange knus.
Tillykke med de 30 uger! Ja, det ER jo lige om lidt! Det lyder helt utrolig dejligt med indretning af børneværelse og det ser også ud som om Mao synes det er dejligt :-)
Hvordan kan det egentlig være at du skal føde d. 17. april? Sætter de dig igang der?
Knus
Sechen
Heidi – Mao kan til tider være overraskende akrobatisk.
Line – Måske er jeg i for god tid, for nu tripper jeg lidt rundt og kan ikke rigtig vente.
Ønske – Masser af babybilleder kan jeg godt allerede nu afsløre!
Madame – Det er rigtig skønt.
Sechen – Jeg var igennem en ret traumatisk fødsel første gang, der endte med akut kejsersnit, og da risikoen for at en tvillingefødsel igen kommer til at ende i akut kejsersnit er ret stor, er jeg blevet anbefalet planlagt kejsersnit. Desuden ligger begge børn på tværs og kan derfor ikke fødes vaginalt. Grunden til at jeg allerede nu ved fødselsdatoen er altså pga af kejsersnittet. Desuden går man som tvillingegravid aldrig længere end til 38 fulde uger, derfor skal jeg føde 14 dage før min egentlige termin.
Ihh sådan en lækkerbuks ville jeg altså også have svært ved at genne væk fra sengen. Han nyder da virkeligt livet.
Kan godt forstå du har valgt planlagt kejsersnit. Og det er jo lige om snart.
Tillykke med nu a være nået til 30 uge. Nøj hvor jeg glæder mig til at følge de to ungers ankomst til verden!
Og hvor ser det hyggeligt ud. Ham Mao finder nok ud af at sengen ikke er hans når de to spredebasser indtager den. Og det der er da ikke til at stå for!
Det er godt at du vælger planlagt kejsersnit når der er den usikkerhed forbundet med fødslen. Jeg fik at vide at de komplikationer der opstod ved min første fødsel uhyrer sjældent gentog sig ved efterfølgende fødsler. Derfor ville jeg meget gerne føde normalt anden gang. Også denne fødsel var imidleritid tæt på at ende i katastrofe på trods af at at sygehuset stillede et hold til akut kejsersnit på rekorttid. Den fødsel var endnu tættere på at koste mig et barn end den første, men de reddede ham heldigvis. Den tredie fødsel var et planlagt kejsersnit og det var en langt roligere fødsel og et helt andet meger roligt barn der slet ikke som de andre er plaget af marerit og usikkerhed. Jeg er overbevist om at de to stores problematiske fødsel vil præge dem hele livet og det er slet ikke værd at løbe den risiko når man ved at der er høj riskiko for komplikationer. Derimod er jeg naturligvis ikke tilhænger af at alle skal have kejsersnit for komplikationer er sjældne. Jeg håber du får en dejlig oplevelse denne gang og det gør den ikke ringere at det er et kejsersnit.
Marina – Tak for dine ord. Jeg er ikke glad for det kejsersnit, men med god hjælp fra hospitalets side, er jeg ved at have min angst for operationen under kontrol. Jeg tror på at et kejsersnit i sidste ende er det bedste for mig og børnene. Det er dér mit fokus bør ligge.
Du skal ikke være bange for et planlagt kejsersnit. Der er alt roligt, alle er velforberedte og derfor er risikoen for at noget går galt langt mindre end ved et akut kejsersnit. Jeg er helt overbevist om at det i din situation er det helt rigtige. Begge de to akutte kejsersnit var rædselsfulde, alt var kaos og vi var allesammen så bange for børnenes liv. Ved det planlagte kejsersnit var stemningen en anden afslappet og munder. Glæd dig, det bliver en fantastisk oplevelse!
Der er sgi da ikke længe til 17. april, hvad er det for noget vås at skrive! ;-) Altså, jeg synes jo, at det var i går, man kunne læse her på bloggen, at du ventede dig - og nu er der ikke engang otte uger igen. Næ nej du, der er IKKE længe til 17. april!
Hilsen fra
Sine
Send en kommentar