Udfordrende mavebekymringer

De sidste par dage har været lidt for travle ifølge min mave. Sådan set har de ikke været det for mig. Stod det til mig, var jeg nemlig langt mere fysisk udfoldende end tilfældet er. Men min mave har de sidste par dage forsøgt at fortælle mig at den ikke er helt enig med mig. I følge den, skulle jeg helst ligge på sofaen med benene oppe og strikke lidt på mit strikketøj hele dagen. Det er ikke nemt. Men jeg prøver at afse lidt tid til begge dele. For det meste er det dog maven der vinder. Det er trods alt den der ved besked om hvad der er bedst for de to små. Desuden har den fat i den lange ende, for jeg kan efterhånden ikke ret meget andet.

At være besværet og at have mange plukkeveer ved jeg er helt almindeligt og naturlig når man er tvillingegravid. Jeg synes bare begge dele er ved at tage til i en sådan grad at det er begyndt at bekymre mig. Heldigvis viser de to sprællerbasser i maven tydeligt deres tilstedeværelse – meget og ofte. Det er skønt og noget jeg nyder hvert et minut af. Men plukkeveerne og den ekstra tyngde der i særlig grad besværer mine udfoldelsesmuligheder, kan jeg ikke lade være med at forbinde med tanker om for tidlig fødsel. Jeg ved det ikke er ualmindeligt at føde før tid når der er tvillinger i maven. Ca. 50% føder før de er fulde 38 uger. Det er immervæk en stor del.

Jeg er begyndt at forestille mig at jeg muligvis kunne blive en af de 50%. Måske for at forberede mig på at det kan ske. Det er sådan set også ok hvis det skulle blive før tid. Bare før tid ikke bliver alt for tidligt. Egentlig føler jeg slet ikke at jeg er færdig med at være gravid endnu. Samtidig må jeg indrømme at jeg glæder mig vanvittigt meget til at møde de to små og ikke mindst til at få min krop igen. Alligevel er jeg frygtelig nervøs for at de skulle komme lige om lidt. Det er skørt og ambivalent med de følelser. Forhåbentlig får jeg syn for sagen i morgen. Forhåbentlig bliver jeg forsikret om at alt er som det skal være og at jeg ikke er ved at gå i fødsel eller noget andet i den retning.

I morgen er det endelig blevet tid til næste kig ind bag maveskindet. Om jeg glæder mig? Det tror jeg nok lige at jeg gør.