Jeg fornemmer moderen i mig er ved at træde i karakter. I morges stod jeg for eksempel op klokken 5, fordi jeg ikke kunne sove og slet heller ikke kunne falde i søvn igen, selvom jeg gjorde ihærdige forsøg på at ligge HELT stille. Hver gang jeg rørte mig bare den mindste smule, blev der nemlig holdt fest i min mave. Ja, sådan føltes det i hvert fald. Der var så meget gang i de to små at jeg til sidst måtte overgive mig og stå op. Så fik jeg til gengæld et par timers hyggestund med strikketøj i sofaen. Slet ikke så ringe. Især ikke når man bare kunne gå i seng bagefter.
I aften kommer det ligeledes til at stå i børnenes tegn, selvom jeg havde forestillet mig det anderledes. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle overvære Obama bliver USAs præsident, samtidig med at det faktisk fandt sted. Jeg er dybt fascineret af den mand og læser i øjeblikket hans selvbiografi, Arven efter min far. Det er indtil videre ret interessant læsning, som giver et spændende indblik i hvad der har formet ham til den han er i dag. Lige præcis denne aften ville jeg gerne have haft for mig selv – sammen med Obama.
Men pyt, i aften er det børnene det drejer sig om, så må jeg få opfyldt mine egne behov på et senere tidspunkt. Jeg lader fornuften råde og lader Obama blive indsat og tale uden mit påhør. Men helt ærligt – her står vi overfor en af de største øjeblikke i nyere verdenshistorie og så skal jeg til kursus i amning. Altså, hvor uheldig har man lov at være?!
Aftenens kursus er selvvalgt og et led i vores uddannelse mod at blive gode tvillingeforældre. De sidste par uger har vi derfor tilbragt vores tirsdag aften sammen med en flok andre spændte og forventningsfulde kommende tvillingeforældre på kurset Fødsels- og forældreforberedelse for tvillingegravide, som både skal gøre os bedre rustede til det der venter, men i lige så høj grad forhåbentlig vil give os nogen kontakter, som vi kan trække på senere. Lige nu er det mest ting som indkøb af barnevogn og den slags ting vi udveksler, men jeg forestiller mig at det kan blive ganske brugbart senere i forhold til de kære små.
Den sidste kursusgang bliver en gang i sensommeren, når alle de små er kommet til verden. Det bliver forhåbentlig en god afslutning, hvor vi skal møde et helt hold af skønne tvillinger og deres stolte forældre. Ej, hvor jeg altså bare håber at det kommer til at gå godt for alle. Det er næsten ikke til at bære at tænke på ellers. Men tanken ligger der altså i baghovedet, det må jeg indrømme, skønt jeg virkelig prøver at lade være at tænke sådan. Men helt vriste mig fri af den tanke kan jeg bare ikke.
Så selvom Obama trækker, kommer aftenen til at stå i tvillingernes tegn. Det er vel blot endnu et led i den uddannelse jeg er i gang med ...
tirsdag, januar 20, 2009
Obama eller amning?
af
Maomis
kl.
11.49
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







11 kommentarer:
Jeg håber, du har optaget Obamas indsættelse, Sofie, for det var bare gribende. Men jeg kan godt forstå, at dine børn kommer i første række. Det er så fint, at du forbereder dig og får et netværk :-)
Det har jeg desværre ikke haft mulighed for. :-( Håber jeg kan finde det på nettet så jeg også kan blive grebet.
Jeg måtte altså grine lidt af dit indlæg :)
Jeg fik optaget Obamas tale, men jeg aner ikke om man kan få det brændt eller få det ud på andre måder (det er en ny tingest vi har fået). Det vil jeg lige undersøge. Skulle det mod al forventning lykkes, så sender jeg dig en skive hvis du ønsker det.
Jeg blev faktisk lidt rørt. Han er en fantastisk personlighed!
Men jeg kan nu godt forstå din beslutning. Du er allerede nu en god mor for dine to små.
Knus,
Ønske
Jeg fik heller ikke set Obama live, men har indtil videre læst talen - med Kermit 'i ørene' ;-)
Der er jo mange flotte ord i såden en præsidenttale... Jeg fik dette med mig: "man skal dømmes på det man kan opbygge og ikke det man kan ødelægge" Nu var det jo sagt i de helt store verdenspolitiske sammenhænge, men det er da også smukt helt ned i detaljen.
Det lyder som om, at møfferne tager 'tigerspring' i din mave for tiden, og det er simpelthen så dejligt at følge med i!
Jeg fik nu spurgt manden om tlaen kan brændes ud, men "tingesten" indeholder ikke nogen brænder. øv øv øv. Men mon ikke den ligger på youtube allerede?
Jeg blev ikke bare lidt rørt, jeg tudede, da han blev indsat. Det var simpelthen bare for stort... Men jeg ville også til hver en tid vælge min børn først!
Hilsen fra
Sine
Ja, jeg ved godt hvad jeg havde valgt af Obama og kursus i amning ;O)
JEg syntes det er sejt at I forbereder jer så grundigt på møffernes ankomst(er)... Jeg tror at jeg ville være et stort spørgsmåltegn hvis vi fik af vide at vi ventede tvillinger - ala; hvordan hulen gør man det? ...
Må jeg spørge om noget lidt sån på kanten? - Er du lettet over der er en af hvert køn? JEg tænker om du føler det bliver "nemmere" at se dem som hende og ham frem for "tvillingerne" - Aj gav det mening?
For jeg tror min frygt ville ligge i at være bekymret over om jeg kunne møde det enkelte barn hvor det var, og ikke bare komme til at se de to som en form for en...
KÆMPE kys fra en der savner dig ;O)
Ønske – Nu er det mig der bliver helt rørt. Hvor var det en sød tanke. Jeg har set talen på nettet og masser af klip her og der, så jeg føler efterhånden jeg er godt dækket ind.
Heidi – Det er rigtig smukt sagt, selv ned i den mindste detalje. En formulering der er vær at tage med sig i hjertet. Og så fornemmer jeg ligeledes at det nu ikke mere er nogen hemmelighed hvem der er inden i Kermit. Troede kun det var mig der havde det sådan ... ! ;-)
Line – Jeg synes det er dejligt du spørger. Det var blandt andet sådanne problematikker og især andre menneskers reaktioner omkring det med at se dem som individer vi har drøftet på vores kursusaftener. For de fleste tvillingeforældre er det vigtigt at de to tvillinger ikke bliver omtalt for meget som ‘tvillingerne’, men med deres navne, netop for at understrege at der er tale om to individer. To søskende, om du vil, der tilfældigvis er født på samme tidspunkt.
Jeg er glad for at få to af hver, men ikke fordi det på den måde vil være nemmere at se dem som to individer, men fordi jeg føler at det måske ville blive for overvældende med to piger i forhold til Elisabeth og ligeledes ville mangle noget i forhold til Elisabeth med to drenge. Giver det mening? Ved ikke helt om det passer og om det overhovedet har noget som helst på sig når først de er ude i verden. Allermest er jeg bare dybt rørt og lykkelig for at få lov at få to på en gang.
Men Sofie; det er jo netop dig, der har plantet den ide med Kermit inde i Obama inde i hovedet på mig ;-) hihhii (Ja, for jeg tror altså, at det er sådan forholdet er: Kermit inde i Obama)
Jeg tror ikke, det med kønnene er så vigtigt, men jeg er heller ikke tvillingemor, eller -gravid. Jeg er blot mor til én af hver: en storebror og en lillesøster. Der er da forskel rent biologisk, men først og fremmest kommer der to små personligheder, derefter to køn. Hvis man går meget op i ligestilling osv. betyder det jo ikke så meget. Og selv tvillingebrødre- eller -søstre kan være vidt forskellige, også de énæggede. Men kan godt forstå det med at være nervøs for symbiosen de to imellem. Mon ikke mange ting giver sig selv, når de først er der. Det jeg forestiller mig må være rigtig svært, er dog, hvis tvilling A har mere brug for tvilling B end omvendt. Giver det mening? At de ikke er enige om, hvor symbiotisk, det skal være. Men den problemstilling er vel tilstede i enhver søskendeflok. Må jeg i øvrigt spørge, om du har besluttet dig for at få kejsersnit eller ej? Jeg har læst med i et lille års tid, fordi min datter var tæt på at dø under fødslen i et forløb nogenlunde tilsvarende Elisabeths.
Hilsen Line
Line – Jeg skal have planlagt kejsersnit og er i øjeblikket i gang med at bearbejde den beslutning. Min første fødsel var en voldsom en, både på den ene og den anden måde. Jeg er glad for at høre at din datter har det godt i dag.
Send en kommentar