Smukt var det da jeg i går begav mig af sted på en af mine absolut yndlingsture. 
Jeg elsker turen ned til Elisabeth. Ikke bare om sommeren når sommerfuglene flagrer om ørerne på mig og engen bølger som et blomsterhav, men i lige så høj grad om vinteren når træerne er nøgne og vinden frisk. Selv på en dag som i går, hvor verden er våd og skyggerne lange.
Den tur er altid smuk fordi den hører sammen med Elisabeth.
lørdag, januar 17, 2009
Den smukkeste tur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg elsker dine indlæg.
Man får følelsen af at være der :)
Det er også en smuk tur. Jeg kan også godt lide turen til Johannes, den ro der er på kirkegården. Og selvom det er i byen, er der ro.
Men naturmæssigt kan den ikke sammenlignes med turen til Elisabeth, der er meget smukt.
Knus
Dorthe
Det er en smuk tur og jeg føler mig så heldig. Den tur giver nemlig turen derned en ekstra dimension af samhørighed og fordybelse.
Åh ja, der er bare så dejligt! Og dine billeder går lige til hjertet :-)
Sikke en smuk tur - også på en våd dag.
Send en kommentar