Der er en første gang for alting. For eksempel oplevede Emma sin første fødselsdagsfejring i dag. 1 år er ganske stort og noget helt helt særligt, netop fordi det er den første af en lang række. Det skal selvfølgelig fejres og det blev det på behørig vis. Desværre var hovedperson var en smule småsløj, men klarede alligevel de mange gæster og gaveoppakning i fin stil – næsten bedre end mosteren, som slet ikke var småsløj, men bare gravid. 1 år bliver man altså kun en gang, så det var vigtigt at få det hele med.
Det er fascinerende at tænke på alle de ting dette lille menneske allerede har oplevet for første gang. Mange flere venter ude i fremtiden. Jeg forestiller mig at intensiteten af førstegangsoplevelser må aftage med tiden, og sandsynligvis er der en del af dem der kommer, som ikke alle sammen er nogen man har lyst til at opleve. Sådan er det med livet og førstegangsoplevelser. Der er en første gang for alting – også for de knap så sjove ting i livet som sygdom og død.
Lige nu og her glæder jeg mig dog mest over alle de skønne første gange jeg får lov at opleve og dem er der heldigvis mange af. For eksempel oplevede jeg for et par dage siden, at de to møffere i maven begyndte at møffe så meget, at det nu også kan mærkes på ydersiden. Det var en vild førstegangsoplevelse – også selvom det i princippet burde være en andengangsoplevelse. Det føltes dog præcis lige så stort som første gang jeg mærkede det med Elisabeth, bare på en anden måde. Denne gang var det jo første gang sammen med de to møffere. Lige siden har det nærmest føltes som en førstegangsoplevelse hver gang jeg har mærket dem. Det kan godt være at jeg siger noget andet om et par måneder, men lige nu kan jeg slet ikke få nok at denne førstegangsoplevelse.
søndag, november 23, 2008
Første gang
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Årh altså, hvor bliver jeg rørt over at du nu mærker de små sådan. Det er bare noget af det allerbedste i verden at kunne.
Tillykke med Emmas første fødselsdag med tal på!
1 års fødselsdag er noget af det største. Jeg kan tydeligt huske, da min søn blev ét år, og jeg græd som pisket, at vi sang fødselsdagssang for ham. Det er frygteligt rørende, når de bliver et år! Tillykked med Emma - og med livet i maven!
Hilsen fra
Sine
Heidi – Det er en ubeskrivelig dejlig følelse, også selvom det til tider giver et ømt maveskind.
Sine – 1 år er så stort, næsten den største af alle fødselsdage, tror jeg. Kan godt forstå din reaktion. Havde det næsten selv sådan og jeg er endda bare mosteren ...
Tillykke med Emma. Det er altså noget ganske særligt at være moster.
Det glæder mig rigtig meget, at du sådan har fundet rum for det hele. Jeg fornemmer helt klart, at tingene efterhånden har deres egen plads. En til Elisabeth, en anden til møfferne, og en ganske særlig til dagens fødselar. Du er nået rigtig langt.
Knus fra mig
Jeg ved ikke hvordan jeg fik forvildet mig herind på din blog, men jeg har skimmet dine indlæg lidt igennem. Godt nok strengt hvad du har været igennem. Det giver et sug i maven at læse den slags. Til gengæld er det glædeligt at læse, du er gravid. Stort TILLYKKE med det :-) og masser af held og lykke fremover.
Tillykke med dejlige Emma!
Det må være skønt at mærke de to møffere - nu på en sådan måde, at andre kan mærke med :)
Susanne – Jeg tror du har helt ret i din antagelse.
Lillemor – Tak for din søde hilsen. :-)
Ønske – Ja, det er helt specielt, både det ene og det andet.
Send en kommentar