søndag, oktober 19, 2008

Efterårspotpourri

Det bliver ikke til det store bloggeri fra min side for tiden. Jeg vil så gerne, men orker det simpelthen ikke. Jeg er træt træt træt og når jeg ikke er træt, har jeg en del andre ting der sluger mit minimale overskud. Hvis det er muligt sniger jeg mig gerne til både en formiddagslur og en eftermiddagslur, men da jeg så småt er begyndt at arbejde igen, bliver det ofte kun til en time på sofaen om eftermiddagen når jeg er kommet hjem. Jeg er ikke mange sure sild værd særlig længe ad gangen og går i seng længe før de fleste børn har nået at børste tænder. Til gengæld er kvalmen trukket så meget i baggrunden at jeg faktisk kan holde ud at være til. Sikke en forskel! Så er det faktisk lige til at holde ud.







I dag var rigtig meget til at holde ud. Jeg elsker efterårsdage som denne med sol og efterårsfarver i skøn forening.

8 kommentarer:

Mette sagde ...

Hvor er det dejligt at høre at du er lidt ovenpå igen!
Mindes trætheden og sofaen der boede på ryggen når jeg kom hjem...

Anonym sagde ...

Hvor er det dejligt at kvalmen har fortaget sig Sofie! Det må virkelig betyde meget for dig, så meget som det har fyldt! Trætheden har jeg døjet med gennem hele denne graviditet til forskel fra den sidste. Med Irma oplevede jeg ligesomen pause i trætheden i 2. trimester, en ikke denne. Men på mange områder har det jo heller ikke været en hel "normal" graviditet. Jeg håber at trætheden ikke bliver gennemgående for dig Sofie.

Smukke smukke efterårsstemningsbilleder!

Kram og tanker!

Susanne sagde ...

Jeg er vild med dine billeder. Bo og jeg har dyrket tosomheden igen idag og har gået i skoven en times tid. Sikke et farvehav, der er nu. Kameraet var hjemme, så ingen beviser herfra.

Det glæder mig, at kvalmen har sluppet sit tag i dig. Det gør det hele en anelse lettere.

En kæmpe varm hilsen herfra.

Heidi sagde ...

:-) Dejligt at høre, Sofie. Og skønne billeder at kigge på. Mao ligner en rigtig doven jaaaazz-cat på det billede (fniiis).

Line sagde ...

Uh hvor er jeg glad på dine vegne over kvalmen er væk! Eller næsten, tillykke med det!

Anonym sagde ...

Kære Sofie,

Nyd, at du har en "undskyldning" for at ligge på sofaen - og husk også at lægge dig, når de to bebser er kommet ud.
Det er jo RET facinerende, det du har "i ovnen", og der er ikke noget at sige til, at du er træt - din krop er ved at lave to børn.

Hilsen fra
Sine - som pt. oplever efteråret fra islandshesteryg hver formiddag, dét er fedt!

Anonym sagde ...

Smukke billeder

Maomis sagde ...

Det er trættende med den træthed, men på den anden side er det rart at jeg faktisk stadig kan mærke at jeg er gravid. Tak for alle jeres dejlige hilsner.