Vi er ved at have fundet melodien

Garfield og Morris hedder i virkeligheden Romulus og Remus. Det fandt vi ud af i dag. Men da det er lidt svært at sige, hedder de lige så meget Chip og Chap eller Simon og Garfunkel. Ja, og så kan de vel også lige så godt hedde Morris og Garfield, tænker jeg?



De har kun holdt holdt os delvis vågne i nat. De er selskabskatte er de og har været alene hjemme alt for længe, så der var selvfølgelig meget der skulle fortælles. Det var så os der skulle stå for skud, men nu er der ved at være fyldt godt op på den konto og vi har alle fundet et leje hvor vi kan holde det ud. Dejligt.

Dagen i dag har budt på travetur langs skoven til strand med bølger og skumsprøjt og surfende livreddere. Bortset fra temperaturen var det ren Baywatch. Tæt på stranden ligger en udendørs gymnastikopvisningsplads, hvor jeg har trådt mange gymnastikopvisningssko – rigtig mange gange. Jeg blev helt nostalgisk. Skørt som steder man ikke har set i rigtig mange år har en tendens til at skrumpe med tiden.

Da vi kom hjem var solen ankommet, så liggestolen langt om længe kunne pakkes ud. Ahhh ... ferie!











I løbet af eftermiddagen kom stedets ejer med familie og der er blevet hygget, grinet og fjollet lige siden. Skønt det har været balsam for sjælen at være her alene, har det været dejligt med et lille afbræk i aleneheden. Lige nu kører Highschool Musical på fuld udblæsning og sofaen er fyldt op af popcornspisende syngende børn. Der bliver hygget igennem, gør der. Vi har det godt. Rigtig godt endda. Alle sammen.