Jeg lå ellers med enden i vejret og lugede ukrudt imellem stenene, da jeg pludselig fik øje på en lillebitte snegl. Det slog mig straks at det kunne være en af de små vinbjergsneglebabyer der måtte være blevet klækket, men var først helt sikker da jeg fandt tre andre med fuldstændig samme størrelse og udseende. De måtte være søskende og fra det kul der blev lagt af store vinbjergsneglemor lige præcis samme sted for snart en måned siden.
Måske kan det være lidt svært at se hvor små de egentlig er, men de er altså ikke større end en fingernegl – på en lille hånd som min, vel at mærke. Vaske ægte vinbjergsneglebabyer. Yes! Jeg blev bare så glad da jeg fandt dem. Tænk – det er næsten som om jeg har fulgt dem hele vejen fra æg til snegl. Nu håber jeg bare at jeg får lov at følge resten af vejen også og se dem blive store og gamle i vores have. De er nemme husdyr, men noget så hyggelige ... altså på den der lidt bizarre måde. Når jeg nu ikke kan få lov at holde høns ...
Mao ænsede ikke at der foregik store opdagelser kun en meter fra ham, men han så ud til at nyde min tilstedeværelse nede i niveau. Det samme gjorde jeg.
søndag, august 17, 2008
Så er de her!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Hvor er det fantastisk...
Jeg gik i min have i går aftes og tænkte på dine snegle. Vi møder dem nemlig jævnligt hos os selv. Dog har jeg aldrig set unger. Jeg må prøve at kigge lidt bedre efter.
hahaa, det er altså nogle underlige høns du holder dig ;-) Nu må jge lige udlevere min far, for han har også to af de snegle i haven. Han har givet dem en klat neglelak på skoldet, så han kan se forskel og så hedder de Alonso og Schumacker.
Dejlige Mao. Godt billede.
Heidi
Vi (vores søn) har også lige importeret vinbjergsnegle fra skoven til vores have- håber, at vi også får unger!!!
Hmmm - hedder det egentlig "snegleunger"?
Hilsen fra
Sine
Jeg må straks, når jeg kommer hjem, se, om jeg også har vinbjergsneglebabyer! Ja, de må jo starte som små, så det lyder helt rigtigt :-)
Sikke et dejligt billede af Maomis, der ligger og hviler i ophøjet ro.
Susanne – Det kræver at man kigger rigtig godt efter og det vil sige med snuden helt nede og røre jorden.
Heidi – ha ha, det er vel sagtens deres hurtighed der bliver hentydet til med de navne. Han er ikke uden humor din far ... ;-)
Sine – Håber de kommer til at finde sig godt tilrette, så I snart ser dem formere sig.
Madame – Håber du finde nogen af de små. De er virkelig søde!
Maomissen ville elske at høre de mange roser. Han er jo sådan lidt majestætisk – vil i hvert fald gerne være det.
Herligt sådan at følge sneglenes tilblivelse fra æg til sneglebabyer. Er sikker på de har det rigtig godt i jeres have!
Sjovt med din sneglebabyer, der kan komme ret mange, hvílket der er på mine forædressommerhusgrund.(Min mor har været ovre på nabogrunden et par gange med et læs, da de er fredet og ikke må udryddes.) Vi havde tænkt os at mærke dem med neglelak i sommer, for at se om de kommer tilbage. Men grundet den tørre sommer har der ikke været mange fremme. De gemmer sig nok til regnen kommer.
Men du kan jo give dem en klat, for at se om de bliver hos jer.
God fornøjelse
Knus
Dorthe
Stort tillykke med jeres bittesmå havefamilieforøgelser!
Send en kommentar