Det var hvad det blev til i dag. Mao var en klistergøj. Det var hyggeligt. Tit og ofte har han andre planer end at smyge sig om benene på mig. Ikke i dag.
Der blev slappet af og læst et par sidder og høstet en hel del lavendler, drukket te, plantet lidt og så ellers ikke ret meget andet. Det var tiltrængt og det gjorde godt helt langt ind i sjælen.
At høste lavendler er et hyggejob med indbygget god fornemmelse og en duft af af Provence, varm sommer og af Elisabeth. Det var slet ikke ringe. Det er lige nu de skal høstes hvis de skal tørres.
Som en god afslutning fik Elisabeth en buket af hilsner fra en varm og nydningsfuld dag i haven. Jeg elsker dette fortryllende sted. Især om aftenen på denne tid af året, hvor skyggerne er lange, skønt solen stadig har fat. 
Når dagen byder på ingenting, men nydning så batter, er det lige til at holde ud.
onsdag, juli 02, 2008
Nydning så det batter!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Klog kat! Klog kone!! Forstår godt, at ham Mao har valgt at sætte klørene i jer ;-) Han smiler jo helt vildt på de billeder.
Jeg glæder mig sådan til få en have en dag. Så skal vi også have lavendler. Bo har nogle Laurits-planer i den retning med et lavendelbed.
Uhm...din nydning smitter altså, Sofie.
Lyder som en skøøøøøøn dag. Elsker lavenler og elsker den anerkendelse man får fra et dyr som en kat. Jeg som elsker at bo midt i byen kan nu også godt misunde at have en have og alt den nydelse men også det nusleri der høre med.
Kram til dig Sofie
Jeg elsker altså billeder af Mao :o)
Send en kommentar