Nu fik jeg endelig skrevet denne afsindigt gode ansøgning til et job jeg rigtig godt kunne tænke mig. De hænger ikke på træerne, så jeg havde gjort mig umage. Åbenbart lidt for umage, for da jeg ringede for at høre hvad grunden til afslaget var, fik jeg at vide at jeg var overkvalificeret!!
Med mindre det blot er en dårlig undskyldning, så står jeg godt nok i et dilemma, kan jeg godt mærke. Jeg er slet ikke parat til at udfylde samme type job som jeg tidligere var i stand til, så derfor har jeg søgt jobs som jeg mener jeg i øjeblikket kan stå inde for. De harmonere tydeligvis ikke med min profil.
Hvad stiller jeg så op? Fortæller jeg i en jobansøgning hvorfor jeg ikke kan levere hvad jeg tidligere har kunne og derfor er ellevild for at få et job med færre udfordringer?
Jeg har brug for hjælp kan jeg mærke. Derfor har jeg nu kontaktet min fagforening, for at tale min situation igennem med dem. Det er vel det de er der for? Det føles godt at have taget det skridt, så jeg formoder jeg er på rette vej. Hvor den fører hen, kan kun tiden vise.
mandag, juli 07, 2008
Afslag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Jeg tænker om du ikke godt kunne ringe det firma op igen og være helt ærlig. Fortælle at du skide gerne vil det job lige nu på grund af det og det.... Du har jo ikke noget at miste i princippet. Jeg ved det ikke Sofie, men tænker at det ville jeg nok gøre for også at prøve ærligheden af. Hvis du forstår. Hvordan reagere de på at du har den bagage med og at du på grund af den ikke har brug for at bruge alle dine kvalifikationer lige nu, men bare komme stille og roligt igang igen. Et lille eksperiment til at finde ud af hvad du fremover skal gøre....
Ud over det så er det sgu da også en underlig situation og samtidig et kæmpe kompliment....
Jeg håber virkelig at du finder ud af det Sofie og at der så snart kommer det der job du bare lige går og drømmer om!
Masser af tanker til dig
Har selv tænkt tanken, men så igen ... tror ikke jeg ville vælge en ansøger på det grundlag. Problemet er desuden at jeg ikke er helt sikker på om det er det jeg skal. Jeg er frygtelig bange for ikke at kunne leve op til de forventninger der stilles. Derfor har jeg alle disse forbehold.
Har desuden rettet lidt i indlægget, for at vores økonomi hænger i laser passer ikke, men vi har måtte spænde livremmen ind og det er sådan set også i orden.
Tak for dine søde tanker. :-)
Kære Sofie
Lige præcis den situation har jeg også selv stået i. Da jeg havde født store drengen, ønskede jeg ikke at komme tilbage erhvervs mæssig hvor jeg var. Det var vigtigere at være mor, end at rejse verden tynd for at få ordrer med hjem.
Det var hamrende svært at komme i betragtning pga. overkvalificerethed. De turde ikke ansætte mig, for de mente jeg ville kede mig i jobbet. Måske solgte jeg ikke mig selv godt nok, og måske kan man bare ikke ned tone personlighed og engagement overfor det man så gerne vil. Jeg sad endda personlig med Lars Larsen og talte om en stilling som indretnings ansvarlig. Han så mig også som overkvalificeret, fordi jeg viste et kæmpe projekt jeg havde lavet i Kina. Han fik opfattelsen af, at det var det niveau der tændte mig. Helt ærlig altså...!
Men jeg lukkede mit firma ned, og meldte mig i vikar bureau og sagde det som det var. De fik mig hurtig ud i et job som bare lige var mig og som jeg blev fastansat i. Det var så skønt ikke at skulle forklare sig ud af alting.
Nu har jeg så fået nyt job igen (ikke skrevet på min egen blog da kollegaer læser med, og kan ikke sige op når jeg stadig er sygemeldt i 1½ uge endnu. Men starter den 11.8.08. Juhuuuuuu), og skrev faktisk i min ansøgning at jeg havde mistet et barn og derfor havde det sat mange ting i perspektiv - heriblandt arbejdslivet. De sagde at de var glade for, at have den information, så for dem var det udtryk for ærlig snak. Men jeg ved jo ikke hvordan andre ville modtage det.
Måske kan du bruge lidt af det jeg har gjort - måske ikke. Men her har det virket. Og jeg er bare super glad.
Vil også lige ønske held og lykke til. Det fik jeg ikke lige med ovenstående.
Sofie, det lyder som en virkelig mærkelig situation at være i. Jeg er så langt fra arbejdsmarkedet, så jeg aner ikke, hvordan det her må føles. Men vil bare sige at jeg har læst ;-)
Det må sgu være underligt og ret så forvirrende...
Knus fra Heidi
Majsen – Det kunne jeg bruge til rigtig meget! Tusind tak for input. Og så lige et tillykke med dit nye job. Det lyder spændende. Måske er det i virkeligheden dig jeg skal tale jobsøgning med og ikke min fagforening. :-)
Jeg har også prøvet at få at vide jeg var for overkvalificeret til jobs, jeg søgte efter at have mistet børn. Jobs jeg netop søgte af samme grund som dig... Ikke at jeg har prøvet det mange gange, men det er sket! Det er meget forskelligt hvordan folk reagerer, hvis man er ærlig omkring at man har mistet barn/børn. Min erfaring er at det ikke er klogt at skrive i en ansøgning, men at man fint kan fortælle det til en samtale. Her er det dog vigtigt at passe på at det ikke kommer til at "fylde" for meget i samtalen. De sidste jobs jeg har søgt og fået, har jeg ikke fortalt det, og kun mine nærmeste kollegaer ved det. Jeg har tidligere arbejdet et sted i 5 år, hvor jeg helt klart var overkvalificeret, men hvor lederen vidste at jeg havde mistet barn, før jeg overhovedet skrev ansøgningen. Det var en stor hjælp for mig at han vidste det, og det var ikke noget han eller jeg kom ind på i ansøgningen eller til samtalen.
Held og lykke med jobsøgningen!
Mange kærlige tanker fra Sine B.
Send en kommentar