Fars Dag

Ligesom Mors Dag er Fars Dag en amerikansk opfindelse. Efter en hurtig søgning på nettet har jeg fundet ud af at den blev opfundet i 1909 af Mrs. Sonora Louise Dodd fra Spokane fra staten Washington. Hun fik idéen efter at have hørt om Mors Dag (som den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe fra Boston havde fået idéen til få år tidligere) og valgte den 5. juni som dagen for fædre, da hendes far havde fødselsdag den dag. Af forskellige årsager blev arrangementet dog udsat til den 19. juni 1910 og siden 1966 har den 3. søndag i juni officielt været Fars Dag i USA, hvorimod den i Danmark, hvor den falder sammen med vores Grundlovsdag, altid ligger den 5. juni.

Jeg har egentlig altid haft det lidt dobbelt med de her helligdage, men synes de har ændret værdi og karakter for mig efter jeg selv er blevet mor. Hvorfor egentlig ikke have en dag hvor man anerkender og ærer sine forældre – dem der har taget sig af os og passet os i den første vigtige del af vores liv? Det der med at det er blevet kommercielt kan der selvfølgelig være noget om, men hvad er der egentlig galt med det? Til jul går alle allerede helt amok i kommercialitet. Det er vel op til den enkelte hvad man gør det til. For mig er det tanken der tæller, ikke hvad det har kostet. På Mors Dag i år fik jeg for eksempel et meget smukt rørt til tårer brev af min mand og et aftryk af Emmas lille fod af Emma. De to gaver betød langt mere end alverdens dyre gaver.

I dag skal Fars Dag fejres fordi det er stort at være blevet far og fordi ham herhjemme gør det så godt allerede. Det gør undertiden rigtig ondt, at han endnu kun har fået lov at være far for et levende barn i 6 uger. Han gjorde det godt dengang og jeg glæder mig helt vildt til igen at se ham udfolde sig som far til et levende barn. Han fortjener det så meget. I dag er han på arbejde, men jeg håber og tror at det bliver til en date på kirkegården i eftermiddag og en god middag og hygge på terrassen senere. For fejres det skal han da!