Den stolte jæger

To gange inden for få dage er Mao kommet med en fugl til mig. Første gang åbnede jeg bare døren da jeg hørte ham. Lagde ikke noget videre i at hans miawen lød anderledes end ellers. Her til morgen var jeg opmærksom, så da jeg så ham, meget stolt, med en fugl i munden, blev der ikke lukket op. Han prøvede et par gange mere med hundeøjne og 'se lige hvor god jeg er' men lod sig til sidst nøje med at jeg i det mindste kiggede på ham mens han legede med sit bytte – en stor fugleunge af en slags. Kunne ikke rigtig se hvilken. Den var heldigvis død. Så kunne det ligesom være lige meget at lege hjælpeaktion ligesom sidst. Sidst han kom, nåede han hele vejen ind i stuen med raketfart og gemte sig underreolen indtil jeg fik fat i ham, kun for at flå den stakkels lille fugl ud af munden på ham og derefter smide ham på porten – altså katten.

Der blev ledt og miawet udenfor, mens jeg sad med en lille og meget forfærdet fugl i mine hænder. Al min energi blev sendt af sted. Det lille hjerte hamrede derudaf og vejret blev trukket gispende. Sådan lå den i et kort øjeblik, men så var det som om at den mærkede at den var i sikre hænder og slappede ligesom mere af. Jeg bad til at det var et godt tegn. At den ville overleve i mine trygge hænder, men i stedet fandt den ro til at dø. Lige så stille blev den slap og øjnene gled stille i. Det var frygtelig sørgeligt, men også smukt og fredfyldt at sidde der og se sådan et lille væsen overgive sig til døden. Efter den oplevelse kunne jeg slet ikke få mig selv til at give fuglen tilbage til Mao, selvom det jo i princippet var hans og da den nu alligevel var død, kunne det vel egentlig være det samme. Men det var det bare ikke for mig. Jeg havde set den dø og derfor blev jeg nødt til at begrave den.

Ved siden af Elisabeths gravsted er der et ledigt gravsted. Jeg forestiller mig ikke at der er nogen der kunne finde på at vælge det, da der står et kæmpe stort træ lige foran. Så derfor betragter vi det lidt som vores og rydder lidt op og vander de planter der står der. Vi har talt om at leje det, så vi selv kan bestemme over det og måske placere en lille bænk. Gravstederne er ikke mere end en kvadratmeter hver, så det levner ikke meget plads, men hvis nu vi havde det ved siden af ... Indtil videre er det kun blevet ved snakken. Nå, men altså det her gravsted, blev tilegnet den lille fugl. Den blev puttet i toiletpapir med en forglemmigej i en smuk lille pose og så drog jeg ellers af sted til kirkegården. Nu ligger der en lille fugl ved siden af Elisabeth og der er ikke andre der ved det end mig ... nå ja, og så dig.