Først så det sådan her ud.
I dag ser det sådan her ud:
Jeg havde virkelig håbet at vi var kommet lidt længere i processen på nuværende tidspunkt, men sådan skulle det ikke være.
På onsdag kommer vores sagsbehandler fra Statsforvaltningen for at 'inspicere' og så kunne det da være rart om vi kunne fremvise et super checket og færdigt hjem. Men sådan bliver det ikke. Nok også godt det samme, for det er vel vigtigere at fremvise et hjem, hvor der bliver levet, fremfor et hvor det hele bare er helt færdigt. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Det føles som en god undskyldning.
Selvom hun sikkert kommer til at skulle se gennem fingre med en del kasser og bunker rundt omkring, så ville det nu alligevel være dejligt ikke at have håndklæder liggende på trappen og sko og støvler fra entreen stablet op på Elisabeths værelse. Her flyder med ting som burde være et andet sted. Så i morgen har jeg taget fri og så er der dømt tornado, for at få bare en smule styr på uregerligheden.
Forhåbentlig bliver det den sidste samtale inden den endelige godkendelse. Jeg har slet ikke haft tid til at skænke samtalen mange tanker i denne omgang. Sidst var det ganske hyggeligt og det forventer jeg da det bliver igen. Jeg forestiller mig at hun kommer og ser at vi bor et dejligt sted, hvor der lige er plads til et par levende unger.
mandag, maj 05, 2008
Work in progress
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Det bliver dejligt for jer, når projektet er færdigt. Og jeg tror bestemt, sagsbehandleren kan se, at der lige om lidt er perfekt til et par rollinger. Pøj pøj med godkendelsen - det skal nok gå godt!
Tak, Madame. Ja, det skal nu nok gå, det er bare li'som lidt eksamensagtigt her inden hun kommer. Jeg er glad for at det meste af projektet foregår i kælderen, så vi i det mindste bare kan lukke døren.
Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have der skal se ordenligt ud. Sådan ville jeg også have det. Det er da lidt irriterende, at kælderprojektet lige skal falde sammen med det besøg. Men der kan ikke være den mindste tvivl om, at sagsbehandleren gennemskuer det hele, så snart hun træder ind i entreen. I har et perfekt hjem til børn med både husrum og hjerterum!!
Altså så længe I ikke opfører jer som Frank fra Klovn mht. adoptions process, så er I på rette vej.
Nu har jeg jo ikke indsigt i sagsbehandleres måde at måle, veje og bedømme på. Men derfor tror jeg nu nok at vide, at de ville begå en ret stor brøler i, at bedømme negativt overfor nogle der bygger op - istedet for at bryde ned. Og hvis nogle bygger op på mange områder, er du så ikke ved at være derhenne, at du snart er kvalificeret til OL holdet?
Ja jeg spørger bare her fra fra sidelinien :-)
Ja jeg tænker bare der skal se ud som der plejer. Det er nemmerlig tydeligt for en hver at her bor der to ÜBER kærlige forældre!
Frandsen – ja, det er virkelig uheldigt. På den anden side, kan det måske ligefrem være en fordel. Jeg vælger at se det sådan.
Majsen – jeg har desværre ikke set de nye afsnit af KLOVN, men glæder mig til at få fingrer i dem. Vi bygger op. Deri har du helt ret og synes faktisk er vi gør det ganske godt. Jeg tror ikke at sagsbehandleren kommer for at dømme vores hjem. Hun har sikkert allerede en ganske god fornemmelse af hvem vi er og hvordan vores hjem ser ud – ‘vis mig dit hjem’ ... – selv uden at have været her.
Line – nu er der kommet styr på tropperne, så her igen ser ud som her plejer.
Så kan hun bare komme!
Har lige læst om jeres lille Elisabeth og jeres kommende adoptionsbesøg. Jeg er dybt berørt, da vi selv mistede vores første barn, Freja, da hun var 6½ uge gammel. Vores første datter døde også hjemme. Jeg er idag en heldig mor til tre levende børn. (og fire døde). Da vi også har adopteret et af vores børn, kan jeg genkende rigtig meget af det du skriver. Du skriver fantastisk, og jeg vil ønske jer held og lykke med godkendelsen og jeres liv fremover.
Mange hilsner fra Sine
Kære Sine
Det gør mig ondt at høre om dine mange børn som ikke er her mere. Godt at høre at du samtidig er blevet velsignet med hele tre levende. At Freja og Elisabeth blev næsten lige gamle sætter en masse tanker igang hos mig. Hvorfor mon Freja døde?
Dejligt at høre fra dig. Mange tanker.
Kære Sofie,
Held og lykke med samtalen - hvis ikke I bliver godkendt, hvem skulle så blive det?
Hilsen fra
Sine - nu med navnesøster!
Kære Sofie
Freja døde af neonathal hepatitis (hendes lever holdt af ukendte årsager op med at fungere) Det er 12 år siden til november, men jeg vil selvfølgelig aldrig glemme hende.
Håber at jeres samtale med sagsbehandleren er gået godt, og at i bliver godkendt. Det er en fantastisk gave at få lov til at blive adoptivmor, og for mig har det været mindst lige så stort som at blive mor til de børn jeg selv har født.
Vores dejlige adopterede søn er næsten 7 år nu, og klarer sig på alle måder godt. Vi føler os meget heldige over at være blevet forældre til lige præcis ham.
Mange hilsner fra Sine
Kære Sofie og Kevin
kan godt forstå det med at det skal se ordentligt ud. man farer jo rundt inden der kommer "gæster", selv steder hvor der ikke kommer andre end en selv.
Men jeg tilslutter mig, er sikker på at det er gået rigtigt godt, og at der snart kommer levende børn på matriklen.
Knus
Dorthe
Sine – Hvor bliver jeg glad for at høre om din dejlige adopterede søn – jeg kan mærke at det er vigtigt for mig at høre gode adoptionshistorier i øjeblikket – og samtidig så frygtelig ked over din lille Freja. 12 år er lang tid og jeg forestiller mig at jeg sikkert vil være et andet sted i forhold til Elisabeth end jeg er i dag, men nok aldrig slipper tanken helt om hvad jeg kunne have haft.
Send en kommentar