Det er slet ikke til at følge med for tiden. Jeg synes mine dage flyver af sted. Det er slet ikke skidt, det er helt fint, men det betyder bare at jeg ikke får skrevet alle de kloge tanker ned som jeg går og tænker mens jeg har så travlt. Jeg tror det er foråret der har gjort sit indtog. Jeg er fint tilfreds med tingenes tilstand.
I fredags fejrede vi vores bryllupsdag med spadseretur på Kastellet og besøg på Frihedsmuseet, som optakt til filmen her. Vi havde booket pladser i den store biograf. Det var jeg glad for. Det var nemlig en fantastisk oplevelse. Intet mindre. Jeg var tryllebundet. Revet med. Fuldstændig. Filmen varede lidt over 2 timer og jeg havde ikke rørt mig ud af flækken. Da rulleteksterne rullede over lærredet opdagede jeg, at jeg stadig sad i samme stilling som da jeg satte mig tilrette inden filmen startede. Til gengæld var jeg fuldstændig anspændt i hele kroppen. Jeg kunne slet ikke slippe hvad jeg lige havde set. Det sad i kroppen længe efter. Jeg tror det er første gang jeg har oplevet at bryde ud i gråd EFTER at være kommet ud af biografen. Det kalder jeg fuld indlevelse! Bagefter spiste vi en 3 retters middag på Hotel Marriot og fik samtidig tygget lidt på dagens oplevelser. Vi havde vundet en middag – derfor valget. Udsigten var omtrent den samme som den fra restaurant Søren K for 8 år siden. Det var helt ok.
I går skulle vi besøge en lille dreng – bare 2 uger gammel. Han har en storesøster som er samme sted som Elisabeth, så at han nu er kommet, betyder noget ganske særligt. Det var dejligt at møde ham og så tydeligt at se, at han var kommet med noget af alt det som har manglet så frygteligt siden storesøster tog afsted. Jeg tænker tit om det mon først går sådan rigtigt op for mig, hvor meget her mangler en lillesøster eller lillebror, når der kommer sådan en? Jeg håber det, for hvis der så ikke kommer sådan en, ved jeg i hvert fald ikke hvad jeg mangler.
I dag har vi har været i haven HELE dagen. Vi nåede rigtig meget. Det eneste vi ikke nåede var sandkassen. Planen var ellers at sandet skulle skiftes og legetøjet vaskes, når vejret blev godt, så vi kan være klar om der skulle komme en lille størrelse på besøg, som kunne havde lyst til at lave nogen sandkager sammen med os ... Til gengæld blev fliserne foran huset befriet for ukrudt og vasket, terrassen blev skrubbet ren for alger og hele haven klippet og potter plantet. Vi har haft travlt! – og hold fast, vi har nydt det! Mao har været nærmest lykkelig. Han er i sit es når døren står åben og vi er i haven sammen med ham. Det er tæt på at være det bedste han ved. Jeg har det lige som ham.
I morgen venter endnu en uge og jeg er klar!
søndag, april 20, 2008
Jeg har så travlt ...
af
Maomis
kl.
23.29
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







9 kommentarer:
Det lyder som om, at I rigtig har nydt jeres bededagsferie og det varmer helt :)
Ja, det varmer. Dejligt at høre, at du har travlt på den gode måde. Jeg fornemmer sådan en Sofie-uden-grænser energi hos dig ;-)
Vil også lige ønske jer et forsinket tillykke med hinanden...
Har jeg fået skrevet, at det er et dejligt billede af dig og Elisabeth? Nyder det sådan hver gang jeg kigger på din blog.
Godt at høre at du har det godt!
Tak skal I have. Det har bestemt været en dejlig og tiltrængt miniferie.
Dejligt indlæg Sofie-mor
Kram Line
Tilslutter mig det, der er skrevet længere oppe. Det er et fantastisk billede af dig og Elisabeth. Der er så meget varme og kærlighed i netop det billede.
Skægt at læse om jeres bif-tur, tur på Frihedsmuseet og gåtur på Kastellet. Vi har været på præcis samme tur i sidste uge!!!
Og igen var det som at læse om sig selv i din beskrivelse af Mao :o) Vores Victor nyder, når vi er i haven med ham. Så skal han rigtigt vise sig frem og lave ballade.
Hav det rigtig godt Sofie. Hils Kevin.
Knus Stine
Ih altså. Overalt i blogland skinner solen igennem i indlæggene. Dit ingen undtagelse og man bliver dejlig varm indeni.
Jeg får også helt lyst til, at du må låne min lille mester ud i sandkager, til at lege med. Dog er intet ønske større end, at I selv får en lille røver ind i tosomheden, og at I alle 3 kan bygge sandslotte herfra og helt op til Elisabeth. I øvrigt - jeg er VIIILLD med billedet af dig og hende.
Tusind tak, hvor er I bare søde! Jeg bliver helt rørt ...
Det var et skønt indlæg, Sofie, fyldt med forår og glæde. Mon ikke det er varmen, solen og lyset, der tryllebinder os ...
Send en kommentar