onsdag, april 02, 2008

Her er dit liv

Så røg den af sted – 4 siders levnedsbeskrivelse! Den blev sendt til Statsforvaltningen, som vi skal have første 'fase 3' samtale med på næste torsdag. Det blev en længere afhandling, men det ene ord tog det næste da jeg først var kommet i gang.

Især var det sjovt at skrive om min barndom og jeg måtte hele tiden tage mig selv i ikke at fortsætte ud af en eller anden tangent. Jeg nævnte på et tidspunkt at jeg om sommeren altid sov i min fars gamle spejdertelt ude i haven og så startede der ellers en hel film oven i mit hoved. Det mindede mig om hvordan det her telt blev indrettet med madrasser, bamser og Anders And blade, og om hvor primitivt det var uden fast bund, så det altid vrimlede med ørentviste og edderkopper, og om at min søster nogen gange ikke gad sove sammen med mig, fordi jeg fortalte spøgelseshistorier så hun blev bange, og om en gang det begyndte at regne og mine forældre måtte komme og redde os fordi vi var lige ved at sejle væk og vi intet havde opdaget, men bare var sovet fra det hele, ligesom Poul og Keld i en eller anden Kaj og Andrea udsendelse. Jeg kunne blive ved ... og det fik mig til at tænke på, at jeg en eller anden dag må nedfælde alle de her sjove episoder fra min barndom. Der er mange!

Nu er den korte version sendt af sted og så bliver det spændende at høre hvad vores sagsbehandler siger til den.

5 kommentarer:

Heidi sagde ...

Kære Sofie
Jeg ønsker sådan, at der en dag er unger i telte i din skønne have!
Og mht. spøgelseshistorier, så kan jeg godt forestille mig, at du har skræmt din søster, for du gjorde det samme med mig, da vi var til Halloween og gik ned gennem disen i den mørke skov på vej over til Elisabeths have! Det var nu sjovt... og du holdt mig også under armen, hvilket var rart, selvom du var en heks ;-)
Heidi

Maomis sagde ...

Ha ha ... måske netop derfor. ;-)

Majsen sagde ...

Den sagsbehandler bliver da ligeså tryllebundet af din ordstrømt, som alle vi andre. Ellers får hun tæv...;-)

Al mulig held og lykke til.

Susanne sagde ...

Jeg kommer til at tænke på de sommerdage, hvor min søster og jeg forvandlede fars sav-bukke til heste med et væld og snore og en god pude. Vi red rigtig længe uden nogen sinde at flytte os....

Maomis sagde ...

Tak, Majsen. Det skal jeg lade gå videre ... :-)

Susanne, sådan nogen heste havde vi også. Jeg tror der må være blevet reddet flere hundrede kilometer på dem. Ofte er det sådan noget hjemmelavet legetøj der er det bedste.