Mere end et fuldtidsjob

Det handler om at holde hovedet koldt og tungen lige i munden, når man er jobsøgende. Der skal sendes ansøgninger i en lind strøm og ve den der ikke kan stå til regnskab for alt hvad der bliver foretaget på den konto. Det kræver disciplin og ikke mindst en hulens masse tid. Det er tæt på at være på niveau med et fuldtidsjob.

I øjeblikket står jeg til rådighed for arbejdsmarkedet, som det hedder, fordi jeg har svingende arbejdstider og derfor ikke altid er oppe på fuld tid. I de perioder har jeg så ret til at modtage supplerende dagpenge for de manglende timer. Til gengæld skal jeg kunne fremlægge regnskab for at jeg er jobsøgende – altså søger 4 job om ugen.

Som udgangspunkt føler jeg mig fantastisk priviligeret over at være forsikret mod arbejdsløshed og derved være sikret en minimumsydelse, skulle jeg i en periode stå uden arbejde. Det er en rigtig god ordning. Men kravet om at alle – lige meget hvor mange timer man i forvejen arbejder – skal stå til regnskab for denne afsindige mængde jobsøgninger står, i min optik, overhovedet ikke overens med virkeligheden.

Personligt er det en næsten umulig pris at betale i forhold til udbyttet. Jeg arbejder i gennemsnit omkring 25 timer om ugen og har derfor reelt kun 12 timer til at søge job. Jeg gør hvad jeg kan, men 3 timer til hver ansøgning synes jeg er tæt på en umulighed. Derfor må jeg indrømme at jeg ofte har set mig nødsaget til at sende en standartansøgning af sted. Det huer mig bestemt ikke, for jeg vil egentlig gerne gøre mig umage med de ting jeg beskæftiger mig med. En ansøgning må der gerne investeres lidt ekstra tid i, hvis det er en man mener alvorligt. Det kan det så heller altid være, for der findes bare ikke 4 job om ugen, som jeg rigtig gerne vil have. Overhovedet ikke.

Jeg kunne forestille mig at der er rigtig mange firmaer, der for øjeblikket er ved at drukne i usaglige og ligegyldige ansøgninger, netop fordi man død og pine bare skal sende de her 4 af sted for at gøre ministeren glad. Jeg synes det er helt ude af proportioner. Jeg vil kunne stå inde for det jeg gør og at sende intetsigende ansøgninger afsted, er virkelig ikke det jeg har lyst til at bruge min tid på.

Jeg forstår simpelthen ikke at man som deltidsledig er underlagt de samme krav som en fuldtidsledig. Det hænger ikke sammen i mit hoved. Så hvad gør man så? Spamer man uskyldige firmaer med ligegyldige ansøgninger eller melder sig ud? Jeg er bange for at jeg bliver nødt til at melde mig ud. Simpelthen.

Det er måske lige præcis det som er meningen med denne ordning – altså at dem der modtager supplerende dagpenge melder pas eller simpelthen bliver slettet af systemet, fordi de ikke har haft tid til at melde sig som aktivt jobsøgende på nettet mindst en gang om ugen. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op, men jeg ved at jeg er ved at knække nakken, fordi jeg ikke kan leve op til mine egne standarter som jobsøgende i forhold til de krav der stilles.